Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

insekticider

Oprindelige forfattere GCoN og NEng Seneste forfatter Redaktionen

insekticider, kemiske midler til bekæmpelse af insekter; kan være giftige for visse andre skadedyr, fx andre leddyr.

Insekticiderne kan inddeles i fire grupper. De klorerede kulbrinter (carbonhydrider), fx DDT og lindan, hører til den første generation af insekticider, der fremkom omkring 1945. De har en bredspektret virkning over for insekter og en relativt lav giftighed over for varmblodede dyr. Deres virkningstid er lang, og de ophobes i fødekæder, hvilket har medført, at brugen af dem er ophørt. De klorerede kulbrinter hindrer nerveimpulser i at opstå, således at insekterne dør af lammelser.

De organiske fosformidler, fx bladan (parathion), og carbamaternehører til andengenerations insekticiderne, der fremkom omkring 1960. De organiske fosformidler er meget bredspektrede og yderst giftige for varmblodede dyr, dvs. fugle og pattedyr, men de nedbrydes relativt hurtigt i naturen; også over for bier er stofferne meget skadelige. De organiske fosformidler blokerer enzymet acetylcholinesterase, således at en nerveimpuls ikke kan føres videre fra en nervecelle til den næste, hvorved dyret lammes. De fleste af de organiske fosformidler fordamper.

Annonce

Ordet insekticid kommer af insekt og afledn. af lat. caedere 'dræbe'.

Carbamatforbindelserne er en gruppe af insekticider, der har en vis fælles molekylbygning, men ret forskellige egenskaber og anvendelsesområder. Carbamaterne virker som fosformidlerne ved at hæmme eller blokere enzymet acetylcholinesterase.

Til tredjegenerations insekticiderne hører pyrethroiderne, der fremkom omkring 1975, og som i dag er de mest brugte. Pyrethroiderne er generelt meget bredt virkende, og de er virksomme mod insekter i meget lave doseringer. De er forholdsvis lidt giftige for varmblodede dyr, men nedbrydes lidt langsommere end de organiske fosformidler og har derved ofte en længerevarende effekt efter sprøjtning. Pyrethroiderne er giftige for fisk, hvorfor der ved brug af midlerne er angivet afstandskrav til vandløb. De indvirker ikke på nervesystemet eller ved fordampning, men er kontakt- og mavegifte og skal derfor i direkte kontakt med skadedyrene, enten ved at disse rammes under sprøjtningen, eller ved at de æder af eller kravler på behandlede plantedele.

Forgiftning

Forgiftning med insekticider kan forekomme hos mennesker ved uforsigtig brug af sprøjtemidler og kan desuden utilsigtet ramme varmblodede dyr, navnlig fugle.

DDT og lignende stoffer er forbudt i Danmark, men anvendes fortsat i ulandene. Forgiftning viser sig ved hovedpine, kvalme og gangforstyrrelser pga. påvirkning af centralnervesystemet, i udtalte tilfælde bevidstløshed.

Bladan og lignende midler (fosfostigminer), som både optages ved indånding og gennem huden, hæmmer enzymet acetylcholinesterase og medfører derved en ophobning af acetylcholin. Acetylcholinforgiftningen kan indtræde i løbet af få minutter og viser sig ved sammentrækning af pupiller, opkastning og åndedrætsbesvær, der i udtalte tilfælde ledsages af kramper, bevidstløshed og død. Forgiftningen behandles med atropin og om nødvendigt med respirator. Pga. uvidenhed og dårlig arbejdshygiejne medfører forgiftning med bladan o.l. et stort antal dødsfald i ulandene.

Forgiftning med carbamater ligner bladanforgiftning, men er sjældent dødelig. Pyrethroider er forholdsvis ugiftige for mennesker.

Via fødekæderne skaber insekticidernes udbredelse risiko for problematiske afledte miljøvirkninger, se miljømedicin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Nils Engelbrecht: insekticider i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98202