Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svampemidler

Oprindelig forfatter GCoN Seneste forfatter Redaktionen

svampemidler, bekæmpelsesmidler, der anvendes mod svampeangreb i fx landbrugsafgrøder gennem bejdsning af udsæd eller sprøjtning af afgrøder (se også afsvampning). Svampemidler kan inddeles efter deres aktive indholdsstoffer, virkemåde og anvendelsesområde. Nogle er kontaktmidler og virker kun lokalt, hvor de har berøring med planten, mens andre, såkaldte systemiske midler, optages og føres rundt med ledningsstrengene i dele af planten.

Dithiocarbamater

er kontaktmidler, og der findes tre aktivstoffer, der bruges til svampebekæmpelse i kartofler og ærter. De anvendes forebyggende og er relativt bredspektrede midler, der hæmmer svampens energiproduktion på flere måder.

Svovlmidler

Svovlmidler, der også er kontaktmidler, hæmmer ligeledes energiproduktionen og anvendes forebyggende. De har tidligere været anvendt mod fx meldug i bederoer, men er overvejende erstattet af nye midler med bedre effekt.

Annonce

Ergosterolhæmmere

Triazoler, imidazoler og morpholiner er systemiske midler, der hæmmer svampens ergosterolproduktion. Ergosterol er et forstadium til D-vitamin og indgår som et vigtigt element i svampens cellevægsdannelse. I de sidste årtier af 1900-t. har flere midler inden for disse grupper været de mest anvendte svampemidler i korn i Danmark. Triazoler og imidazoler bruges lidt forskelligt, bl.a. til bejdsning af korn mod udsædsbårne sygdomme og til sprøjtning mod svampesygdomme i fx korn, roer og raps. Morpholiner anvendes mod meldug og rustsvampe i korn, roer og frøgræs.

Strobiluriner

Strobiluriner, der har været godkendt i Danmark siden 1998, er en ny type svampemidler, som har udgangspunkt i naturligt forekommende svampearter som sommerkoglehat (Strobilurus tenacellus) og porcelænshat (Oudemansiella mucida). Disse skovsvampe producerer naturligt strobilurin, der kan hæmme væksten af andre svampearter, der vokser i nærheden. Med baggrund i de naturlige strobiluriner er der kunstigt fremstillet lignende stoffer, og i de kommende år forventes mange nye strobiluriner på markedet. De enkelte strobiluriner kan have meget forskellige virkningsspektra, der afviger fra tidligere svampemidlers. I svampen forhindrer strobilurinerne åndingen i mitokondrierne, og svampens energiforsyning bliver dermed afbrudt. Mere specifikt sker der en blokering af elektrontransporten.

Sammenlignet med de hidtidige svampemidler i korn skal strobilurinerne anvendes mere forebyggende, fordi de hindrer svampesporerne i at spire, mens fx triazolerne virker på myceliet senere. Anvendelse af strobiluriner har i danske og udenlandske forsøg i korn vist en bedre bekæmpelse af mange svampesygdomme, fx af svampe, der angriber blade, og et højere merudbytte end ved tidligere anvendte svampemidler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen: svampemidler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167474