Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skurv

Oprindelig forfatter GCoN Seneste forfatter Redaktionen

Skurv. 1 Kraftigt angreb af kartoffelskurv (Streptomyces scabies). Sædskifte med mindst tre kartoffelfrie år forebygger angreb, der i øvrigt kan begrænses væsentligt, hvis jorden holdes fugtig fra begyndende knoldsætning og 4-5 uger frem. 2 Ved kraftige angreb af netskurv (Streptomyces spp.) får kartoffelknoldene dybe revner, fordi overhudens tilvækst nedsættes. Sygdommen fremmes af vanding, og på inficeret jord bør der være 6-8 kartoffelfrie år.

Skurv. 1 Kraftigt angreb af kartoffelskurv (Streptomyces scabies). Sædskifte med mindst tre kartoffelfrie år forebygger angreb, der i øvrigt kan begrænses væsentligt, hvis jorden holdes fugtig fra begyndende knoldsætning og 4-5 uger frem. 2 Ved kraftige angreb af netskurv (Streptomyces spp.) får kartoffelknoldene dybe revner, fordi overhudens tilvækst nedsættes. Sygdommen fremmes af vanding, og på inficeret jord bør der være 6-8 kartoffelfrie år.

skurv, en række plantesygdomme, der forårsages af bakterier og svampe, som angriber planternes hudlag (epidermis).

Kartoffelskurv

I landbruget er bakterien Streptomyces scabies årsag til kartoffelskurv, der ses som brune, ru og skælagtige pletter på kartoflernes overhud. Netskurv (Streptomyces spp.) forårsager en netagtig, rødbrun krakelering af knoldens overhud. Sølvskurv opstår ved angreb af svampen Helminthosporium solani, som fremkalder sølvgrå, svagt nedsænkede pletter på knoldene. Efter nogen tids opbevaring vokser pletterne sammen og giver knoldene et sølvglinsende skær. Svampen pulverskurv (Spongospora subterranea) er årsag til vortelignende udvækster under kartoffelhuden. Senere sprænges huden og efterlades som en bræmme rundt om det åbne sår. I sårene ses svampens brune sporer.

Ordet skurv kommer af germansk *skurba- 'ru, revet hud'.

Alle skurvtyper kan ved kraftige angreb dække det meste af knoldenes overflade, men ofte er angrebet koncentreret på en del af knolden. Angreb har ikke betydning for udbyttet, men forringer kvaliteten. Net- og pulverskurv fremmes af hyppig vanding, mens kartoffelskurv hæmmes heraf. Der er forskel på sorternes modtagelighed.

Annonce

Skurv på frugttræer

Æble- og pæreskurv skyldes svampe i slægten Venturia, hhv. V. inaequalis og V. pirina, der angriber blomster, blade, frugter og årsskud. Svampeangrebet ses som olivengrønne til brune pletter på blade og frugter og fører til bladfald og sprukne, revnede frugter. Svampeangrebet kan være ødelæggende for høsten, især i æbler. Andre arter i slægten er årsag til skurv på bl.a. kirsebær, ask, pil og poppel. Skurv bekæmpes især ved forebyggende sprøjtning med forskellige kemiske bekæmpelsesmidler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen: skurv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160660