Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

udsæd

Oprindelig forfatter BeU Seneste forfatter Redaktionen

udsæd, kerner, frø, løg eller knolde, der anvendes som grundlag for næste afgrøde på marken. Andre betegnelser for udsæd er sædekorn, sædefrø, såsæd og læggekartofler.

Tidligere anvendte jordbrugerne næsten altid udsæd af egen avl, som blev nødtørftigt renset og afprøvet for evnen til at spire. Efter 2. Verdenskrig voksede omsætningen af udsæd, som målrettet er produceret til formålet, især fordi forædlingsarbejdet blev forøget og forbedret, således at der nu oftere sendes nye og bedre sorter på markedet.

I løbet af 1960'erne blev der vedtaget avlsregler, som udsædsproducenterne frivilligt kunne tilmelde sig. Ved Danmarks indtræden i EF blev regler for produktion og salg lagt i lovmæssigt faste rammer med grundlag i EUs rådsdirektiver for området. Reglerne for avl, kontrol og omsætning af udsæd, der administreres af NaturErhvervstyrelsen, er meget omfattende.

Annonce

Kontrol af avlen

foretages af officielle eller autoriserede kontrollører ved markkontrol inden høst, og efter høst og oprensning gennemføres for korn og frø en analysekontrol, indtil 2011 ved Plantedirektoratet eller ved et autoriseret analyselaboratorium på prøver af det færdige produkt som grundlag for godkendelse til certificering og salg. Endvidere foretages en kontroldyrkning. For læggekartofler erstattes denne af en virustest.

Kvaliteten

er for korn og frø fastlagt som normer for spireevne og renhed, både sortsrenhed, artsrenhed og frihed for ukrudt og andre urenheder, samt sundhed, dvs. maksimal tolerance for udsædsbårne sygdomme.

For læggekartofler gælder flere normer for sundhed og sygdomme end for de andre arter, og kravene til avlsareal, markinspektion, knoldtilstand, knoldstørrelse, transport, opbevaring, pakning og mærkning er meget omfattende. Til identifikation forsegles hver pakning med et fortrykt plantepas, der oplyser om indholdets kvaliteter og data.

Kun godkendt udsæd kan certificeres og sælges, men salget kan for korn og frø ske, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger den følgende sommer. Godkendes udsæden ikke ved denne, må evt. restpartier ikke sælges. Udsæd af sædekorn må også sælges til forbrug her i landet, før resultatet af analysekontrollen foreligger, men kun såfremt producenten har sikret sig, at direktivernes normer for kvaliteten er overholdt og producenten tilmeldt en ordning for erstatningsudbetaling til købere af udsæd, hvori der er konstateret fejl og mangler. For læggekartofler gælder ingen erstatningsordning.

Langt hovedparten af udsæden af korn og frø forhandles som rene arter og sorter, men det er tilladt at forhandle frøblandinger af arter og/eller sorter af markfrø (se artsblanding) samt sortsblandinger af byg, hvede og rug (se sort (sortsblandinger)). I alle tilfælde skal blandingens komponenter være godkendte sorter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Ullerup: udsæd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176340