• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

planteforædling

Oprindelige forfattere KHjo, MKok og PKro Seneste forfatter Redaktionen

Planteforædling. Bomuld er et eksempel på en plante, der er gjort insektresistent vha. genteknologi. 1 Tv. en ikke-resistent, skadet bomuldsmark, th. en resistent, ubeskadiget bomuldsmark. 2 Frøkapsel af ikke-resistent bomuldssort, som er angrebet og delvis fortæret af insektlarver (Pink bollworm). 3 Modne frøkapsler af insektbeskyttet bomuld.

Planteforædling. Bomuld er et eksempel på en plante, der er gjort insektresistent vha. genteknologi. 1 Tv. en ikke-resistent, skadet bomuldsmark, th. en resistent, ubeskadiget bomuldsmark. 2 Frøkapsel af ikke-resistent bomuldssort, som er angrebet og delvis fortæret af insektlarver (Pink bollworm). 3 Modne frøkapsler af insektbeskyttet bomuld.

planteforædling, udvikling af nye, arveligt (genetisk) forbedrede sorter af planter, primært landbrugsplanter. Ved udvalg (selektion) i naturlige plantebestande har mennesket gennem årtusinder forandret og forædlet de vilde stamformer til kulturplanter og gjort disse velegnede til dyrkning i agerbruget (se fx hvede). Men efter at de grundlæggende arvelighedslove var blevet kendt i slutningen af 1800-t. begyndende med Gregor Mendels arbejde, blev en mere rationel og målrettet planteforædling mulig. I de sidste årtier af 1900-t. har brug af moderne bioteknologiske forædlingsmetoder, herunder gensplejsning (se genteknologi), yderligere forøget mulighederne for at forædle og forbedre dyrkede planter. I Danmark drives planteforædling overvejende i privat regi.

Forædlingens formål

Et overordnet mål for al planteforædling er at forøge udbyttet af de dyrkede afgrøder. Udbyttestigningen på verdensplan har været betydelig gennem mange år, ofte op mod 2 % pr. år.

Et andet og meget væsentligt mål er at forbedre modstandsdygtigheden (resistensen) over for sygdomme, skadedyr, ukrudt, lejesæd og ugunstige jord-, klima- og vejrbetingelser. Hermed opnås reduceret anvendelse af pesticider og øvrige hjælpestoffer i den praktiske dyrkning samt en øget sikkerhed i dyrkningsresultatet.

Forbedring og tilpasning af kvaliteten er et tredje og meget væsentligt forædlingsmål, fx specielt forædlede kornsorter til ølfremstilling, sukkerroesorter m.m.

Forædlingsmetoder

I traditionel planteforædling er det nødvendigt at anvende forskellige metoder for at opnå målene, idet de enkelte plantearter har vidt forskellige formeringsmåder. Inden for selvbefrugtende landbrugsplanter, fx byg og hvede, krydses ofte to forældreplanter, som hver for sig besidder gode egenskaber. Herved opstår ny genetisk variation, og ved udvælgelse af den ønskede type i afkommet skabes en ny og forbedret homogen linjesort. I fremmedbestøvende landbrugsplanter, fx rug og kløver, forædles såkaldte populationssorter, som består af individer med forskellige arveanlæg, og ved gentagen selektion kan sorten forbedres. I traditionel planteforædling kan ny variation ud over ved krydsning også skaffes gennem mutationsforædling. Her benyttes kemiske stoffer eller bestråling til at fremkalde ændringer i plantens arveanlæg.

Annonce

I hybridforædling af bl.a. roer og majs udnyttes det princip, at sammenparring af indavlslinjer i den første krydsningsgeneration giver en stor produktionsevne, den såkaldte krydsningsfrodighed (heterosis). Produktionen af hybridfrø er besværlig og omkostningstung og kan enten gennemføres vha. mekanisk eller kemisk hansterilisering eller ved arveligt betinget pollensterilitet. Uanset hvordan en ny, forædlet sort er fremstillet, må den gennemgå en såkaldt værdiafprøvning og dermed bevise sin forbedring, inden den kan benyttes i den praktiske dyrkning (se også hybrid og krydsninger).

Bioteknologisk forædling. Bioteknologiske metoder spiller en vigtig rolle i planteforædlingen. Bl.a. benyttes såkaldte haploidmetoder til fremstilling af sorter i både korn og raps. Pollen kan fx bringes til at spire og gro i reagensglas og derved direkte frembringe en ny plante. Denne plante har kun det halve antal kromosomer, men efter en kemisk induceret kromosomfordobling bliver den til en normal, ren sort. Med sådanne hurtigmetoder kan forædlingstiden halveres fra 12-15 år til 6-8 år. Det er også blevet muligt med bioteknologiske markørteknikker, genetiske fingeraftryk (se restriktions-fragment-længde-polymorfi), at foretage effektivt udvalg for egenskaber, som det i traditionel forædling er besværligt eller umuligt at selektere for.

Genteknologisk planteforædling. Ved direkte gensplejsning kan man indsætte gener i planten fra helt andre organismer og dermed skabe transgene planter. Metodemæssigt er der mange muligheder for at foretage denne gentransformation; hos tokimbladede planter bruges en speciel jordbakterie til overførsel af gener, i enkimbladede arter produceres transgene planter ofte, ved at små guldkugler med påsat gen indskydes direkte i cellevæv, som derefter kan opformeres og regenereres til hele planter.

Forskellen mellem traditionel og genteknologisk planteforædling er egentlig blot, at man med genteknologi kan ændre egenskaberne mere radikalt end ved traditionel forædling. Fx vil der hermed kunne skabes afgrøder med speciel modstandsdygtighed mod plantesygdomme og skadedyr og med helt ændrede kvalitetsegenskaber. Gensplejsede landbrugsplanter kan også designes til produktion af specielle stoffer, fx til analytisk eller medicinsk brug. Pga. genteknologiens ekstremt store potentiale og radikale forandringer af plantematerialet kræves grundige vurderinger af produktsikkerhed, sundhed og miljø, før genmodificerede planter kan komme i handelen.

Skov- og havebrug

Forædlingsmetoderne i skov- og havebrug ligner dem, der anvendes i landbrugsafgrøder. I skovbruget er formålet primært at forøge produktionen af tørstof pr. arealenhed, men derudover har en forøgelse af træets kvalitet, dvs. stammerethed, øget rumvægt og formindsket knaststørrelse, også en høj prioritet.

I havebrug er formålet større udbytte, kvalitetsforbedring som fx bedre smag og holdbarhed samt sygdomsresistens. For prydplanter er det overordnede formål ofte at skabe et bredere udvalg af sorter, der varierer i udseende, fx blomsterfarve, og anvendelsesmuligheder. Kvaliteten af prydplanter vurderes normalt i forhold til forbedret blomsterholdbarhed samt forbedret holdbarhed under transport.

Inden for havebrug bruges begrebet forædling desuden, når der ved podning og okulation indsættes et ædelris på en vild grundstamme, selvom det blot er en teknik, der bevarer eller udbreder en bestemt plantesort.

Patentret

Retsbeskyttelse af nye stabile sorter af kulturplanter kan opnås ved anmeldelse til Plantenyhedsnævnet og optagelse i Plantenyhedsregisteret. Beskyttelsen varer i højst 25 år, for kartofler dog højst 30 år, og i den tid må plantenyhederne kun anvendes til erhvervsmæssig formering med henblik på salg med sortsejerens tilladelse og mod betaling af en licensafgift.

Planteforædlingsrettigheder er af stor betydning for landbrugs- og gartnerierhvervet. Stort set alle frøsorter til udsæd i Danmark, talrige rosensorter m.m. er beskyttet af forædlingsrettigheder.

På europæisk plan findes en rådsforordning fra 1994 om EU-sortsbeskyttelse, og på internationalt plan har der siden 1961 været etableret en union vedr. beskyttelsen, UPOV, Union internationale pour la protection des obtentions végétales. Der kan ikke udtages egentligt patent på plantesorter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Hjortsholm, Mogens Koktvedgaard, Peter Krogstrup: planteforædling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142561