Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
tyr, handyr hos arterne af okser (herunder tamkvæg, se kvæg), elg, ren, kameler samt undertiden elefanter, næsehorn og visse hvaler som fx kaskelot.
Ordet tyr kommer af oldnordisk þjórr 'tyr (hos okser)', af indoeuropæisk *táuros, vist af semitisk opr. |
Tyren forbindes med styrke, virilitet, vildskab og brutalitet. I religionerne er der en udbredt dyrkelse af dens frugtbarhed, fx i fremstillingen af Baal som tyrekalv. Hulemalerier tyder på meget tidlig dyrkelse. Tyren har også været brugt som offerdyr, fx i Kybelekultens taurobolier, hvor dens blod skulle flyde på initianden. I minoisk kult brugtes tyren til overspringsdans, og det kultiske element i mødet mellem mand og tyr er (i hvert fald delvis) overvintret i moderne tyrefægtning. Fra den minoiske kultur stammer myten om Minotauros.
I nordisk folketradition findes sagnet om orm og tyr, hvor en tyr dræber og selv dræbes af en slange, der har lagt sig om kirken.
Bernt Bech Andersen, Finn Stefánsson: tyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175648 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon