Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

belgisk blåhvidt kvæg

Oprindelig forfatter MMHK Seneste forfatter Redaktionen

Belgisk blåhvidt kvæg.

Belgisk blåhvidt kvæg.

belgisk blåhvidt kvæg, belgisk kvægrace, der udgør en stor del af kvægbestanden i hjemlandet og især anvendes til produktion af kød; i dansk avl siden 1972, hvor den bl.a. bruges til krydsning med malkekøer for at forbedre kødkvaliteten.

Farven er hvid, blåsort eller sort eller en broget kombination af disse. Racen er især kendetegnet ved muskelhypertrofi, der er arvelig og hos andre racer anses for at være en defekt; det medfører en stor muskelmasse i forhold til dyrets indre organer og knoglebygning, hvilket giver kælvningsproblemer. 1998 blev ca. 70% af alle kalve forløst ved kejsersnit. Dette medførte protester fra dyrevelfærdsforeninger, især i Sverige. Vha. målrettede avlsstrategier er dette problem reduceret til et minimum; krydsning af belgisk blåhvidt kvæg med andre racer giver et helt uproblematisk kælvningsforløb. Tyrene er typisk indtil 1100-1250 kg tunge og 1,5 m høje. Se også kvæg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michel Mehlby Holst Kristensen: belgisk blåhvidt kvæg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45452