Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lægeplanter

Oprindelig forfatter S-ESO Seneste forfatter Redaktionen

Alant. Lægealant; udtræk af roden har bl.a. været anvendt som slimløsnende middel ved hoste og astma.

Alant. Lægealant; udtræk af roden har bl.a. været anvendt som slimløsnende middel ved hoste og astma.

lægeplanter, lægeurter, medicinalplanter, planter, hvis aktive indholdsstoffer kan eller antages at kunne lindre eller helbrede sygdomme. Lægeplanter, der enten indsamles i naturen eller dyrkes med det formål at anvendes direkte eller som råstof (droge) til medicinfremstilling, kaldes medicinalplanter. Til medicinalplanter regnes også planter, der leverer hjælpestoffer til medicinfremstilling, fx stivelse, inulin, latex, gummi arabicum og alginat.

Fra ældgammel tid har mennesket forestillet sig, at der i planterne var iboende kræfter, som kunne lindre sygdomme. I en flere tusinde år gammel grav i Irak har arkæologer identificeret otte forskellige planter, der anses som lægeplanter, heriblandt ledris (Ephedra). Kendskabet til planterne og deres virkninger på kroppen skyldes århundredlange erfaringer kombineret med veludviklede iagttagelsesevner hos medicinmænd. Især i Kina og Indien er hundredvis af planter blevet udnyttet, men også i Mellemøsten og Egypten er anvendelsen af lægeplanter blevet perfektioneret.

Pigæble. Almindelig pigæble (Datura stramonium). Planten er enårig og kan blive op til 1,2 m høj. Blomsterne og de indtil 5 cm lange, piggede kapsler sidder enkeltvis i grenhjørnerne. De store hvide blomster bestøves af natsværmere og er kun åbne om natten. Både blade og frø er meget giftige; allerede plantens lugt kan forårsage svimmelhed. De tørrede blade har været anvendt som astmamedicin.

Pigæble. Almindelig pigæble (Datura stramonium). Planten er enårig og kan blive op til 1,2 m høj. Blomsterne og de indtil 5 cm lange, piggede kapsler sidder enkeltvis i grenhjørnerne. De store hvide blomster bestøves af natsværmere og er kun åbne om natten. Både blade og frø er meget giftige; allerede plantens lugt kan forårsage svimmelhed. De tørrede blade har været anvendt som astmamedicin.

Skriftlige beskrivelser af lægeplanter er i sagens natur af senere oprindelse. I Papyrus Ebers fra 1500 f.Kr. omtales et større antal, og der findes kinesiske manuskripter med beskrivelse af lægeplanter fra 1000 f.Kr. Den græske læge Dioskorides har i sin De materia medica fra 1. årh. e.Kr. beskrevet et stort antal lægeplanter. Dioskorides' manuskripter blev samlet og udgivet med kommentarer af den italienske læge og botaniker Mattioli i begyndelsen af 1500-t., og det blev begyndelsen på en lang række af urtebøger. De er meget omfattende, og det er bemærkelsesværdigt, at praktisk talt alle nævnte planter tillægges medicinsk betydning. Mange af de i urtebøgerne omtalte planter lever stadig i folkemedicinen, og man vil ofte se, at optegnelsen af et lands flora indeholder netop de lægeplanter, der optræder i folkemedicinen.

Annonce

Såvel i den konventionelle som i den alternative medicinindustri anvendes medicinalplanter fra naturen eller fra dyrkning stadig i stor udstrækning. De aktive stoffer er ofte komplicerede kemiske forbindelser, så selvom mange af dem kan fremstilles syntetisk, er det for det meste langt mere økonomisk at udvinde grundsubstansen af planten. Det aktive stof dannes ved biosyntese i plantens celler og kan vindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion, hvorefter det renses og evt. omdannes til beslægtede stoffer med mere specifik virkning.

Udvalgte eksempler
latinsk navndansk navnvirksomt stofmedicin
Allium sativumhvidløgallicinalment styrkende3
Aloë feroxaloeantrakinonerafføringsmiddel
Aloë veralægealoealoe-slimmod hudirritationer og forbrændinger
Atropa belladonnagalnebærtropanalkaloider2mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Catharantus roseuspurpurøjevinblasin2kræftsvulsthæmmende
Cinchona ledgerianaa1kinatræ6kininmod malaria
kinidinmod hjertearytmi
Datura stramoniumalm. pigæbletropanalkaloider2mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Digitalis purpurea1alm. fingerbøldigitalisglykosider2hjertemedicin
Dioscorea composita1yams6diosgeninsteroidhormoner
Eleutherococcus senticosusrussisk rodginsenosideralment styrkende3
Ephedra gerardiana1ledris6efedrinblodtryksforhøjende
Erythroxylum cocakokakokain2bedøvende til øjenoperationer
Fagopyrum esculentumalm. boghvederutin (vitamin P)mod blodkarblødninger
Ficus caricaalm. figeninvertsukkermildt afføringsmiddel
Fraxinus ornusmannaaskmannit (manna)mildt afføringsmiddel
Ginkgo bilobatempeltræ alment styrkende3
Hyoscyamus nigeralm. bulmeurttropanalkaloider2mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Hypericum perforatumprikbladet perikon alment styrkende3
Inula heleniumlægealantinulindiabetessukker
Linum usitatissimumalm. hørslimstof4mildt afføringsmiddel
Panax ginseng1alm. ginsengginsenosideralment styrkende3
Papaver somniferumopiumvalmuemorfin2smertestillende
Plantago psyllium1vejbred (loppefrø)slimstof4mildt afføringsmiddel
Psychotria ipecacuanhabrækrodemetinhostemedicin
Rauvolfia serpentina reserpinblodtryksnedsættende
Rhamnus frangulaalm. tørstetræantrakinonerafføringsmiddel
Ricinus communisolieplantericinusolieafføringsmiddel
Rosa rugosarynket roseaskorbinsyreC-vitamin
Saccharum officinarumsukkerrørrørsukkerhjælpestof5
Solanum tuberosumkartoffelstivelsehjælpestof5
Strychnos nux-vomicastryknintræ (bræknød)stryknin2bittermiddel (appetitfremmende)
Trigonella foenum-graecumalm. bukkehorndiosgeninsteroidhormoner
Valeriana officinalisbaldrianvalerianeolieberoligende3
Zea maysmajsstivelsehjælpestof5
1 flere arter inden for slægten anvendes
2 giftplante
3 kun svag, stimulerende, ikke helbredende virkning
4 slimstof er en tyktflydende, vandopløselig substans, ofte polysaccharidderivater
5 hjælpestoffer er neutrale stoffer, som anvendes af smagsmæssige eller tekniske grunde ved medicinfremstilling
6 det danske slægtsnavn er anført, hvor der ikke findes et dansk artsnavn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven-Erik Sandermann Olsen: lægeplanter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119667