Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

giftplanter

Oprindelig forfatter Hoest Seneste forfatter Redaktionen

Giftplanter. Almindelig guldregn, Laburnum anagyroides, er giftig pga. dens indhold af alkaloidet cytisin. Koncentrationen er størst i bark og frø. Pga. frugternes overfladiske lighed med ærtebælge kan de udgøre en stor fristelse for småbørn; i haver plantes derfor ofte en steril hybrid med ringe frøsætning.

Giftplanter. Almindelig guldregn, Laburnum anagyroides, er giftig pga. dens indhold af alkaloidet cytisin. Koncentrationen er størst i bark og frø. Pga. frugternes overfladiske lighed med ærtebælge kan de udgøre en stor fristelse for småbørn; i haver plantes derfor ofte en steril hybrid med ringe frøsætning.

giftplanter, planter, der kan fremkalde forgiftninger hos mennesker og husdyr. I Danmark findes flere vildtvoksende giftplanter, men også adskillige prydplanter er giftige. Giftplanter bruges visse steder til fx giftfiskeri eller til fremstilling af insektmidler, men mange har også været brugt som lægeplanter eller som rusmiddel pga. deres indhold af hallucinogene stoffer, fx cannabis og opiumvalmue. Mange alger udskiller giftige stoffer og kan udgøre et stort problem i ferskvandssøer og lavvandede havområder.

Nogle af de planter, der indgår i kosten, indeholder plantegifte: ukogte havebønnefrø indeholder lectiner; maniok og limabønne indeholder cyanogene glykosider. For at fjerne plantegiftene skal føden gennemgå en korrekt behandling, men man forsøger også at fjerne deres giftighed via planteforædling.

Bispebjerg Hospitals Giftlinje informerer om planters giftighed, symptomer og forholdsregler.

Annonce

Vildtvoksende eller fra dyrkning forvildede giftplanter
dansk navnlatinsk navngiftstof (eller gruppe)
anemoneAnemone nemorosaanemonin
arve/grine til middagAnagallis arvensissaponiner
bidende stenurtSedum acrealkaloider (piperidin)
bulmeurtHyoscyamus nigertropan-alkaloider
dansk ingefærArum maculatumrafider
fingerbølDigitalis purpureaglukosider†††
firbladParis quadrifoliarafider
galdebærBryonia albasaponiner (triterpen)
galnebærAtropa belladonnatropan-alkaloider
giftig rajgræsLolium temulentumindol-alkaloider
gifttydeCicuta virosacicutoxin (polyacetylen)†††
guldregnLaburnum anagyroidesalkaloider (cytisin)†††
hundepersilleAethusa cynapiumalkaloider (coniin)
klaseskærmOenanthe fistulosaalkaloider (polyacetylen)
klinteAgrostemma githagosaponiner
kobjældePulsatilla pratensisanemonin
nådesurtGratiola officinalisglykosider (cucurbitacin)
pebertræDaphne mezereumditerpen (phorbol)
pigæbleDatura stramoniumtropan-alkaloider
ranunkel/smørblomstRanunculus acrisanemonin
sevenbomJuniperus sabinalignaner (podophyllotoxin)
skarntydeConium maculatumalkaloider (coniin)†††
skovrankeClematis erectaanemonin
sort natskyggeSolanum nigrumsteroid-alkaloider
stormhatAconitum napellusalkaloider (aconitin)
svalerodVincetoxicum hirundinariaglykosider
svaleurtChelidonium majusglykosider
taksTaxus baccataditerpen (taxan)
tidløs/nøgen jomfruColchicum autumnalealkaloider (colchicin)
valmuePapaver somniferumalkaloider (morfin)
vortemælkEuphorbia helioscopiaditerpen (phorbol)
Desuden forekommer flere giftige svampearter
††† betegner meget giftig

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Høst: giftplanter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83876