Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

triticale

Oprindelig forfatter BeU Seneste forfatter Redaktionen

triticale, rughvede, kornart, som er fremstillet ved krydsning mellem hvede (triticum) som moderplante og rug (secale) som faderplante. Formålet er at forene rugens vinterfasthed med hvedens bedre egenskaber for stråstyrke og kerneudbytte. De første krydsninger blev foretaget i slutningen af 1800-t., men først i 1930'erne tog arbejdet fart i bl.a. Sverige, Polen og Rusland.

Det egentlige gennembrud kom, da det i 1950'erne lykkedes at krydse den tetraploide durumhvede med diploid rug. Resultatet er en hexaploid triticale med 42 kromosomer — 28 fra hvede og 14 fra rug — som er fertil, har en stabil kernesætning og giver et højere kerneudbytte end de første hvede-rug-krydsninger, som var oktoploide (56 kromosomer).

I 1999 var arealet med triticale ca. 50.000 ha; det var i 2014 faldet til ca. 15.000 ha. Se også korn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Ullerup: triticale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174406