Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mave-tarm-parasitter

Oprindelig forfatter PNan Seneste forfatter Redaktionen

Rundorme. Tegning af hageorm (Necator americanus, han, ca. 10 mm), som har bidt sig fast imellem tyndtarmens tarmtotter (set i snit) i et menneske. Hageormen lever udelukkende af blod, som den suger i sig ved at bide hul på tarmcellerne og blodkarrene. Flere end 700 mio. mennesker har hageorm som snyltere.

mave-tarm-parasitter, parasitter i menneskers og husdyrs mave-tarm-kanal, som kan huse et stort antal ormeparasitter (helminter, fx bændelorme, ikter og rundorme) og/eller encellede parasitter, fx amøber. Uhygiejniske forhold eller stor bestandstæthed af værtsorganismen øger ofte graden af parasitbelastning, se også epidemiologi.

Hos husdyr er der som regel mange forskellige arter til stede samtidig i samme vært. En sådan polyparasitisme ses også hos mennesker, i særdeleshed i troperne.

Infektion med mave-tarm-parasitter kan påvirke fordøjelse og stofskifte på mange forskellige måder afhængigt af parasitart og antal. Hyppige symptomer er diarré, blodmangel, nedsat vækst og generel utrivelighed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nansen: mave-tarm-parasitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123158