Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kværke

Oprindelig forfatter KNie Seneste forfatter Redaktionen

kværke, (sideform til kværk 'strube'), adenitis equorum, hestesygdom forårsaget af bakterien Streptococcus equi; rammer især ungheste. Infektionen angriber næse og svælg, hvor der opstår halsbetændelse og smerter ved synkning. Lymfeknuderne under hagen bliver hævede og ømme; ofte udvikles der bylder, der bryder op til hudoverfladen. Sygdommen behandles med antibiotika (især penicillin). Dødeligheden er lav (under 5%), men der ses ofte følgelidelser i form af spredning af infektionen til indre organer, fx luftveje, og brandfeber er en udbredt komplikation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Nielsen: kværke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112899