Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

muldyr

Oprindelig forfatter Staun Seneste forfatter Redaktionen

Muldyr kan være genstridige, hvilket tilskrives deres forsigtighed; de passer godt på sig selv og deres last. Dette sammen med dyrenes styrke er årsagen til, at muldyr er det foretrukne ridedyr i mange svært fremkommelige områder som fx her ved Grand Canyon i Arizona. Fotografi fra 1994.

muldyr, krydsningsafkom (hybrid) af æselhingst og hestehoppe. Højden er normalt 150-160 cm, og farven gråbrun til mørkebrun. Hovedet er groft med lange ører, og lemmerne er kraftige og stærke. Muldyr er nøjsomme og meget udholdende, såvel bæreevne som trækevne er meget stor, og dyret er omgængeligt som en hest.

1. led i ordet muldyr kommer af latin mulus 'muldyr'.

Muldyr er generelt ufrugtbare, men det er undertiden sket, at en muldyrhoppe er blevet med føl efter parring med en hestehingst; muldyrhingsten er altid ufrugtbar. Muldyravl er udbredt over hele verden, dog mindst i den industrialiserede del. Se også mulæsel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Staun: muldyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128261