Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

podning

Oprindelig forfatter PKro Seneste forfatter Redaktionen

Podning. Fire metoder til podning. Kopulation er en enkel podningsmetode, hvor der lægges to ensartede skrå snit i grundstamme og podekvist, som herefter ombindes. Ved T-snit-okulation lægges der i grundstammen to snit, som danner et T. Fra podematerialet skæres et okulationsøje med et 5-10 mm langt barkskjold foran knoppen. Øjet indsættes i T-snittet, og der ombindes. Sidepodning adskiller sig fra kopulation, ved at grundstammens top bevares, idet podekvisten sættes ind på siden af grundstammen. Først når podekvisten er i god vækst, fjernes grundstammens top. Ved chip-budding (eng. chip 'spån, flis') udskæres fra grundstammen en flis, som erstattes af en tilsvarende flis med knop fra podematerialet, hvorefter der ombindes. Denne metode giver ofte bedre resultat end T-snit-okulation.

Podning. Fire metoder til podning. Kopulation er en enkel podningsmetode, hvor der lægges to ensartede skrå snit i grundstamme og podekvist, som herefter ombindes. Ved T-snit-okulation lægges der i grundstammen to snit, som danner et T. Fra podematerialet skæres et okulationsøje med et 5-10 mm langt barkskjold foran knoppen. Øjet indsættes i T-snittet, og der ombindes. Sidepodning adskiller sig fra kopulation, ved at grundstammens top bevares, idet podekvisten sættes ind på siden af grundstammen. Først når podekvisten er i god vækst, fjernes grundstammens top. Ved chip-budding (eng. chip 'spån, flis') udskæres fra grundstammen en flis, som erstattes af en tilsvarende flis med knop fra podematerialet, hvorefter der ombindes. Denne metode giver ofte bedre resultat end T-snit-okulation.

podning, vegetativ formeringsmetode, hvor to stykker levende plantevæv, podekvist og grundstamme, bringes til at vokse sammen og derefter udvikles som en sammensat plante. Podekvisten er et kort stykke af et skud med en eller flere knopper og vil efter sammenvoksning med grundstammen udgøre den øverste del af podningen, hvorfra stængel- eller grenmateriale, dvs. skudsystemet, dannes i den podede plante. Grundstammen er den nederste del af den podede plante, som danner rodsystemet. Man anvender såvel frøgrundstammer, dvs. frøplanter, som klongrundstammer, der er produceret ved vegetative metoder.

Ordet podning kommer af mnty. poten 'stikke, rode i jorden'; bet. 1 vist påvirket af lat. imputare 'gøre indsnit i', af putare 'beskære'.

Podning anvendes af forskellige årsager: til formering af kloner, som ikke kan formeres ved andre vegetative metoder; for at opnå forskellige fordele ved bestemte grundstammer; for at opnå stimulering af modning og tidligere frugtproduktion; for at opnå stimulering af plantevæksthastigheden og reduktion af produktionstiden; for at opnå forskellige former for plantevækst; for at opnå reparation af ødelagte dele af træer; til studier og eliminering af virussygdomme samt til studier af planteudvikling og fysiologiske processer.

Der findes en lang række podningsteknikker; i praksis er de hyppigst anvendte kopulation, T-snit-okulation, sidepodning og chip-budding.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Krogstrup: podning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143180