Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

græsplæne

Oprindelig forfatter Abel Seneste forfatter Redaktionen

græsplæne, tætklippet, jævnt tæppe af forskellige græsarter. For at blive tæt og grøn kræver græsplænen jævnlig tilførsel af vand og gødning. I tørre perioder kan græsset klare sig uden vand, idet det har en utrolig regenerationsevne, når det først er etableret — det vil blive grønt igen, når der kommer regn. I vækstsæsonen klippes plænen jævnligt; jo mere vand og gødning plænen får, jo oftere skal den slås. Græsplæner anses for lette at holde og er blevet det dominerende element i mange parcelhushaver.

Græsplæner anlagt til speciel brug som fx fodboldbaner, cricketbaner og golfbaner kræver helt specielle etablerings- og plejeforanstaltninger. Som regel sås græsplæner, men de kan også fås i færdige stykker, der er lige til at lægge på jorden.

Historie

Græsplæner har ikke altid haft en så dominerende plads i haverne som nu. Før græsslåmaskinen, som kom til Danmark i midten af 1800-t., måtte græsset slås med le eller segl eller klippes med fåresaks e.l. I store haver og parker kunne plænerne dog holdes af græssende dyr. I 1600- og 1700-t. optrådte græsset som ornament i parterrebede og som skarpt afgrænsende bånd, firkanter, ovaler og cirkler på grusbund mellem alléernes trærækker. Græsset kunne fx indgå i et mønster i græs og grus, en parterre à l'anglaise, eller i et plant, forsænket græsareal anvendt til kuglespil og afgrænset af en grusgang og græsklædte skråninger, en boulingrin. I den engelske 1700-t.s-have var græsset havens bund, og det blev primært holdt klippet af græssende dyr, fx får, kvæg eller hjortevildt, således at grænsen mellem have og omgivende græsningsland ophævedes. I 1800-t.s større haver og parker spillede græsplænerne en dominerende rolle. De blev afgrænset af slyngede grusgange og bede, og det var et stort arbejde at holde kanten mellem græsplæne og grusgang eller mellem græsplæne og blomsterbede knivskarp. Afstikning af græskanter gav anledning til opfindelse af mange sære sakse og maskiner.

Annonce

Den velpassede, friskgrønne græsplæne er stadig den traditionsprægede haveejers ideal, men med stigende resurse- og miljøbevidsthed vil billedet ændre sig. Mindre brug af kemikalier for at holde uønskede ukrudtsarter væk fra plænerne og mindre eller ingen brug af kunstgødning vil ændre græsplænernes udseende. Tokimbladede planter og mosser, som kan klare jævnlig klipning, vil indfinde sig. Slås græsset kun sjældent, fx to til tre gange årligt, opstår en ny type beplantning, en blomstereng.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Abel: græsplæne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86482