Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

frugtavl

Oprindelig forfatter OCal Seneste forfatter Redaktionen

Frugtavl. Æbleplantage.

Frugtavl. Æbleplantage.

frugtavl, dyrkning af flerårige planter med det formål at anvende deres frugter. Erhvervsmæssigt dyrkes i Danmark især blomme, blåbær, brombær, hassel, hindbær, hyld, jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær, surkirsebær, sødkirsebær, pære og æble; dyrkningen af de forskellige arter er beskrevet under de respektive stikord.

Ingen ved nøjagtigt, hvornår man begyndte at avle frugt, men arkæologiske fund peger på, at æbler har været dyrket i Europa i ca. 5000 år — i Danmark i ca. 2000 år — mens de øvrige frugtarter har kortere dyrkningshistorier. Systematisk frugtavl blev i Europa udbredt med klostrene i 1100-t. og 1200-t. I Danmark påbød Christoffer 3. i 1446 plantning af æbler og pærer, hvilket blev fulgt op af Christian 5. i Danske Lov 1683. Frugtavl spredte sig fra kongehuset til adelen, og de første frugtplantager blev plantet ved herregårdene. Som led i fremme af frugtavlen oprettedes i 1780'erne kongelige frugttræsplanteskoler, hvorfra træerne blev solgt billigt til bønderne. I 1830'erne blev de første haveselskaber dannet med det formål at fremme frugtavl, og som et led heri blev der uddelt gratis træer. Arbejdet med frugtsorter og frugtudstillinger var en væsentlig del af haveselskabernes aktivitet helt frem til slutningen af 1. Verdenskrig.

Surkirsebær, som er velegnede til fremstilling af bl.a. kirsebærvin.

Surkirsebær, som er velegnede til fremstilling af bl.a. kirsebærvin.

Erhvervsfrugtavlen udviklede sig, efterhånden som frugthaverne omkring gårdene producerede så meget frugt, at der var overskud til salg. For de fleste producenter vedblev frugtavlen at være et supplement til den øvrige jordbrugsproduktion. Den første større erhvervsplantage menes at være Gammel Hestehauge ved Svendborg, der blev grundlagt i 1871. I 1927 stiftedes foreningen Dansk Frugtavl med det formål at fremme plantning af frugttræer og medvirke til udvikling af bedre dyrkningsformer, mens de frugtavlere, der opfattede sig selv som erhvervsfrugtavlere, i 1934 dannede Danmarks Erhvervsfrugtavlerforening, og frugtavlserhvervet var nu etableret. De to foreninger blev fusioneret i 1971.

Annonce

Den danske stat bakkede op om frugtavlen gennem etablering af forsøgsstationer på Blangstedgaard ved Odense og i Hornum ved Års, som bl.a. skulle arbejde med dyrkningsproblemer i frugt og bær. I 1983 blev et nyt institut for frugt og bær under Statens Planteavlsforsøg indviet i Årslev syd for Odense.

Udviklingen af frugtavlen har været nært forbundet med dyrkning af æbler. Den første statistik over antallet af frugttræer i Danmark blev lavet i 1912 og omfattede såvel træer ejet af private som erhvervstræer, og den viste, at æbler var den største frugtkultur. Ved en tælling i 1939 var antallet af frugttræer fordoblet i forhold til 1912, men æblerne var tredoblet i antal til 6,6 mio. styk, mens der var 1,4 mio. pæretræer, 1,5 mio. blommetræer og 1,1 mio. kirsebærtræer. Af frugtbuske var der 8,8 mio.

Solbær.

Solbær.

I første halvdel af 1940'erne blev der produceret 40.000-50.000 t æbler i Danmark. Under besættelsen blev der foretaget betydelige nyplantninger af frugttræer, og i begyndelsen af 1950'erne blev der produceret mere end 100.000 t æbler på ca. 10.000 ha. Det totale erhvervsfrugtavlsareal var på cirka 13.000 ha. Op gennem 1960'erne lå arealet på 12.500 ha med æbler som den dominerende kultur, men i perioden 1972-95 mindskedes det til cirka 9000 ha. Det største fald skete for arealet med æbler, mens arealerne med surkirsebær og solbær øgedes.

Ca. 7 % (2012) af det samlede areal med frugt og bær dyrkes økologisk; især æbler dyrkes økologisk.

Udviklingen i frugtavlsarealet har gennem tiderne været stærkt afhængig af politiske forhold og landbrugets konjunkturer. Den største opblomstring skete under og efter 2. Verdenskrig, hvor import af frugt ikke var mulig. Siden Danmark i 1973 blev medlem af EU, er konkurrencen fra importeret frugt øget, og æbleproduktionen er mere end halveret. Også det korndyrkende landbrugs gode indtjeningsforhold i 1970'erne og 1980'erne har spillet en rolle, men siden midten af 1990'erne er korndyrkning blevet mindre lukrativt, og interessen for frugtavl var i en periode igen stigende. Ved indførelsen af maskinel høst i 1970'erne blev arealet af surkirsebær og solbær forøget med 500-1000 %.

Dansk frugt- og bæravl 1982-2014. Samlet dyrket areal (ha)
19821985199019952000200520102014
æbler44463615272616581679175116841484
pærer474444351545441416357308
jordbær1404136410961135984109111371455
kirsebær18671973026542802213217431317
solbær693773019271492200019351719
anden frugt- og bærart49851937195486128489271308
frugt og bær i alt93828689789283678010823777977611
Kilde: Danmarks Statistik

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Callesen: frugtavl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80362