Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gødning (Havebrug)

Oprindelig forfatter AKlo Seneste forfatter Redaktionen

Husdyrgødning (naturgødning) som heste-, svine-, kvæg- og fjerkrægødning finder nu kun ringe anvendelse i dansk havebrug, hvorimod kompost anvendes stadig hyppigere og i nogen grad kan opfylde haveplanters næringsbehov. Kunstgødning anvendes især til næringskrævende køkkenurter. Til væksthuse og potteplanter anvendes oftest flydende gødninger tilsat mikronæringsstoffer.

Haveplanternes calcium- og magnesiumbehov dækkes normalt af jordens naturlige indhold. Gødninger med ammonium sænker jordens pH, hvilket kan modvirkes ved tilførsel af kalk. Ofte har gammel havejord et stort indhold af især kalk og makronæringsstoffer, og jordanalyser kan give en nyttig rettesnor for afbalanceret gødskning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Klougart: gødning (Havebrug) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87624