Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danish Meat Association

Oprindelig forfatter CAAPe Seneste forfatter Redaktionen

Danish Meat Association, DMA, faglig og administrativ enhed for de tre brancheorganisationer Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad, dannet 2006. Blandt opgaverne er forskning og udvikling, fødevaresikkerhed og veterinært beredskab samt at åbne nye markeder og fremme afsætningen. Det overordnede mål er, at den danske kød- og ægbranche skal være blandt de førende og mest velansete i verden.

De tre brancheorganisationer består fortsat som selvstændige juridiske og økonomiske organisationer med hver deres bestyrelse, der fastlægger aktivitetsniveau og økonomiske rammer for DMA.

Danish Meat Association indgik 2009 i fællesorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Åge Pedersen: Danish Meat Association i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60912