Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brevduer

Oprindelige forfattere Folke, Fris, LSer og SNov Seneste forfatter Redaktionen

brevduer, duer med gode flyveegenskaber og evne til orientering. Sådanne findes i fx tumlerracer, carrier og smerlere, men grundlaget for den moderne brevdue er tre belgiske typer fra henholdsvis Liége, Bruxelles og Antwerpen. Udvælgelsen af avlsdyr sker i første række efter flyveegenskaber, mens det ydre spiller en mindre rolle; dog er der inden for de samme racer fremavlet udstillingsbrevduer, som næsten helt har mistet evnen til at flyve og derfor holdes i volierer. Se også duer.

Brevduens evne til at flyve langt og hurtigt vurderes ved deltagelse i kapflyvninger. Dette sker efter en optræning, hvor duen skal flyve hjem til dueslaget fra stadig større afstande; under USAs hærs signalkorps har duer fx fløjet 3700 km i én flyvning, og flyvninger på 1600 km var almindelige.

Foruden avl inden for egen stamme indkrydses med indkøbte duer fra andre avlere. For at afprøve egne brevduers egenskaber deltager avlernes duer i nationale og internationale kapflyvninger. Desuden er der mulighed for at sende brevduer til en prøvestation, fx på husdyrbrugsfakultetet i Kaposvár, Ungarn. Efter en tilvænningsperiode på ca. 6 uger starter træningen her med en 30 km's flyvning, og den sidste afgørende flyvning er på 1000 km.

Annonce

Historie

Brevduer er siden oldtidens Egypten blevet brugt som budbringere, fx havde sultan Nur al-Din i midten af 1100-t. en slags postvæsen med brevduer. I middelalderen og senere blev de især benyttet som militære budbringere. Brevduer fløj breve og meddelelser ind til Paris under Den Fransk-tyske Krig 1870-71, men også under begge verdenskrige blev talrige meddelelser bragt af duer; brevduer er endog blevet dekoreret for deres indsats. Som modtræk havde styrkerne ved fronten tilknyttet falkonerer, hvis rovfugle skulle fange brevduer og dermed opsnappe og standse meddelelser. Under 2. Verdenskrig gav private avlere omkring 200.000 brevduer til de engelske styrker, og ca. 17.000 brevduer blev kastet ned med faldskærm over det tysk besatte Europa. Siden midten af 1900-t. er brevduers militære betydning blevet mindre. Den danske forening blev stiftet 1901 og har ca. 2500 medlemmer (2011).

Orienteringsevne

Man ved endnu ikke fuldt ud, hvordan brevduer bærer sig ad med at nå sikkert frem til dueslaget. De orienterer sig bl.a. efter kendetegn i det område, de normalt flyver rundt i, men også når brevduer overflyver et ukendt landskab, kan de finde vej. Det er sandsynliggjort, at de har en magnetisk sans, med hvilken de kan orientere sig i forhold til den magnetiske nordpol; denne evne kan fx svækkes, hvis duen flyver med magnetspoler, som inducerer et svagt magnetfelt. Se også fugletræk.

Duevæddeløb

Verdens første brevduekapflyvning fandt sted i Belgien i 1818, og den første danske brevdueforening blev stiftet i 1878. Væddeløb med brevduer afholdes i Danmark af De Danske Brevdueforeninger med de ca. 4000 aktive brevdueslag organiseret i en lang række lokalforeninger. Duerne slippes samlet, og hjemkomsttiden registreres af et plomberet kontrolur.

Som det eneste land i verden har man i Danmark totalisatorspil på brevduevæddeløb. Det begyndte i 1920'erne og havde sin blomstringsperiode efter 2. Verdenskrig med adskillige brevduebaner over hele landet, som tilbød "den lille mands travløb". I 2007 er der kun totalisatorspil i Hillerød, hvor to lokale klubber arrangerer seks løb med spil hvert efterår. Den samlede omsætning er på ca. 25.000 kr.

De danske Brevdueforeningers hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Jørgen Fris Jensen, Lars Serritslev, Svend Novrup: brevduer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50888