• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biodynamisk jordbrug

Oprindelig forfatter Fog Seneste forfatter Redaktionen

biodynamisk jordbrug, driftsmetode i landbrug og gartneri, hvor der ikke anvendes kunstgødning og sprøjtemidler. På dette punkt er biodynamisk jordbrug identisk med økologisk jordbrug. Forskellen er, at der i biodynamisk jordbrug anvendes særlige præparater fremstillet af lægeplanter, kogødning og formalet kisel. Præparaterne sprøjtes stærkt fortyndet ud på markerne eller blandes i husdyrgødningen, før den komposteres.

Bag biodynamisk jordbrug ligger et særligt natursyn, antroposofien, der er udviklet af den østrigske åndsforsker og filosof Rudolf Steiner. Ifølge antroposofien styres hele Universet foruden af de kendte fysiske kræfter også af kosmiske kræfter. Disse kræfter påvirker livsprocesserne i planter, dyr og mennesker. Biodynamikken søger bevidst at samarbejde med disse kræfter ved at bruge de biodynamiske præparater og ved at skabe et landbrug, der fungerer som en harmonisk, levende organisme. Derved får produkterne den særlige biodynamiske kvalitet.

Idéerne bag biodynamisk jordbrug blev fremsat i Tyskland i 1924. Metoden er siden blevet udviklet i praksis og har bredt sig til de fleste vestlige lande. I Danmark blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet i 1936.

Annonce

Udbytterne i biodynamisk jordbrug er lavere end i konventionelt landbrug, til gengæld bruges mindre gødning og energi. Som i økologisk jordbrug opnås højere priser på produkterne og siden 1987 også offentlige tilskud til driften. I biodynamiske jordbrug arbejdes desuden med at opbygge et tæt forhold til kredse af forbrugere, der støtter den enkelte gård, fx ved at indskyde rentefrie penge til erstatning for almindelige lån.

Produkterne fra biodynamiske jordbrug kan sælges med den biodynamiske kvalitetsbetegnelse Demeter, hvis gårdens drift er godkendt af Demeterforbundet. Siden 1987 har biodynamiske jordbrug endvidere været kontrolleret af den statslige kontrolordning for økologisk jordbrug.

Biodynamisk jordbrug har i videnskabelige forsøg vist forøget opbygning af organiske stoffer og biologisk diversitet i jorden, og det har øget interessen for metoden. I Danmark er ca. 30 biodynamiske landbrug (2015), der er godkendt efter de internationale Demeterregler, der på flere områder er mere restriktive end økologireglerne. Den største udbredelse har biodynamiske jordbrug i Tyskland, Australien, Holland og Schweiz, og det praktiseres i ca. 40 lande verden over.

Udviklingen af biodynamiske jordbrug er blevet støttet af forskning, der bygger på Rudolf Steiners åndsvidenskab, ifølge hvilken indsigt opnås gennem indgående iagttagelse og indleven. Kvaliteten af produkterne analyseres fx gennem billeddannende metoder, hvor bl.a. kobbersalt tilsat plantesaft udfælder i mønstre, der bedømmes visuelt. Der forskes også i afgrødernes vækst og kvalitet ud fra dyrkning efter en astronomisk såkalender. Biodynamiske forskningsinstitutter findes bl.a. i Danmark, Holland og Sverige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Fog: biodynamisk jordbrug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47290



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. biodynamisk jordbrugMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik