Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

parentalgeneration

Oprindelig forfatter JBun Seneste forfatter Redaktionen

parentalgeneration, (1. led af lat. parentalis, af parentes 'forældre'), P-generation, i genetikken den generation/de individer, man begynder sine eksperimenter ud fra. Gregor Mendel anvendte betegnelsen parentalgeneration (eller P) om de to forskellige rene linjer af ærter, han indledningsvis krydsede med hinanden. Den efterfølgende generation (hybridgenerationen) benævnte han første filialgeneration (afkomsgenerationen eller F1-generationen), og krydsning af to F1-individer førte til dannelse af anden filialgeneration. Disse betegnelser benyttes også i dag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bundgaard: parentalgeneration i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138786