Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krydsninger

Oprindelig forfatter JBun Seneste forfatter Redaktionen

krydsninger, parringer (hos planter bestøvninger) mellem individer, som er genetisk forskellige, fx af forskellig art, varietet, race eller fra forskellige genetiske linjer eller stammer. Afkommet kaldes ofte også krydsninger eller hybrider.

Krydsning af individer fra hver sin rentavlende (rene) linje betegnes parentalkrydsning (P) og afkommet 1. filialgeneration (F1). Afkommet af en F1-krydsning betegnes 2. filialgeneration (F2) etc.

Ved krydsningsanalyser kan man bl.a. klarlægge arvegangen for enkelte gener, sådan som fx Gregor Mendel gjorde det i sine forsøg med haveært, ud fra hvilke han formulerede sine arvelove, se gen og genetik. Til sådanne undersøgelser spiller analysekrydsninger eller tilbagekrydsninger en særlig stor rolle: Ved at krydse et F1-individ med et forældreindivid bærende recessive alleller af de undersøgte gener kan udspaltningsforholdet undersøges. Er dette forskelligt fra 1:1, kan der fx være tale om særlige forhold i forbindelse med kønscelledannelsen eller tidlig død af de dannede zygoter. Ved trepunktsanalyser af krydsninger, dvs. analyser af tre geners udspaltninger afhængigt af overkrydsningsfrekvensen, kan gen-locis placering i arvemassen kortlægges, se kobling og locus.

Annonce

Krydsningsanalyser indgår som et vigtigt redskab i fx avl med dyr og planteforædling. Undertiden, fx i kvægavl og gartneri, benyttes F1-individer eller -frø pga. disses ofte høje levedygtighed og produktivitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bundgaard: krydsninger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111628