Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kønsbunden nedarvning

Oprindelige forfattere CLu og Fris Seneste forfatter Redaktionen

Kønsbunden nedarvning. Et kendt eksempel på en arvelig sygdom i en familie er forekomsten af blødersygdommen blandt dronning Victorias efterkommere. Blødersygdommen viser kønsbunden, recessiv nedarvning, dvs. én kopi af sygdomsgenet hos en mand vil medføre sygdommen, mens det for en kvinde blot betyder, at hun vil være bærer af sygdommen. En sådan var dronning Victoria. Hun gav med sikkerhed sygdomsgenet videre til tre af sine ni børn: to døtre og en søn. Ved forskellige giftermål blev blødersygdommen videreført til bl.a. den russiske kejserfamilie, hvor den sidste bløder var tronfølgeren Aleksej, oldebarn til dronning Victoria.

Kønsbunden nedarvning. Et kendt eksempel på en arvelig sygdom i en familie er forekomsten af blødersygdommen blandt dronning Victorias efterkommere. Blødersygdommen viser kønsbunden, recessiv nedarvning, dvs. én kopi af sygdomsgenet hos en mand vil medføre sygdommen, mens det for en kvinde blot betyder, at hun vil være bærer af sygdommen. En sådan var dronning Victoria. Hun gav med sikkerhed sygdomsgenet videre til tre af sine ni børn: to døtre og en søn. Ved forskellige giftermål blev blødersygdommen videreført til bl.a. den russiske kejserfamilie, hvor den sidste bløder var tronfølgeren Aleksej, oldebarn til dronning Victoria.

kønsbunden nedarvning, arvegangen for gener placeret på kønskromosomerne. Hos mennesket har manden et X- og et Y-kromosom; arvelige egenskaber knyttet til hhv. X- og Y-kromosomet er således kun repræsenteret med ét gen i den enkelte legemscelle. Kvinden har to X-kromosomer, hvoraf det ene er inaktiveret; derfor findes der i praksis — som hos manden — kun ét sæt gener for egenskaber knyttet til kønskromosomet (X-kromosomet).

X-bunden recessiv arvegang er den almindeligste kønsbundne arvegang for menneskets kønsbundne sygdomme, fx blødersygdom og muskelsvind. Kvinder, der bærer genet for sygdommen, er raske anlægsbærere, mens i gennemsnit halvdelen af deres sønner får sygdommen. Kvinden bærer ganske vist genet for sygdommen på det ene af sine to X-kromosomer, men da inaktiveringen af det ene kønskromosom sker tilfældigt fra celle til celle, betyder det, at ca. 50% af hendes aktive X-kromosomer vil bære det "raske" gen og den anden halvdel det "syge" gen. Halvdelen af kroppens celler er således sygdomsfri, og dette er almindeligvis tilstrækkeligt til, at kvinden vil være fri for symptomer på blødersygdom. Hendes sønner vil med lige stor sandsynlighed arve hhv. det raske eller det syge gen. Ligeledes vil omkring halvdelen af døtrene være anlægsbærere som deres mor, mens den anden halvdel ikke arver det syge gen og derfor ikke kan bringe sygdommen videre.

X-bunden dominant arvegang er sjælden. Kvinder, som bærer det syge gen på det ene af de to X-kromosomer, er syge. Halvdelen af deres døtre vil arve det defekte gen og ligeledes blive syge, mens den anden halvdel vil være raske. Halvdelen af hendes sønner arver det defekte gen og dør tidligt i fostertilstanden, mens den anden halvdel bliver raske.

Annonce

Y-bunden arvegang betegner arvegangen for gener på Y-kromosomet. Dette bærer kun få gener sammenlignet med de øvrige kromosomer; vigtigst er de, som bestemmer udviklingen af det mandlige køn, og som nedarves i lige linje fra far til søn. Se også genetik.

Kønsvisende krydsninger

Kønsvisende krydsninger er genetiske krydsninger, som kan benyttes til kønsbestemmelse af unge dyr eller af individer af arter med få eller slet ingen kønsforskelle; anvendes bl.a. i hønseavlen, hvor man kan frembringe afkom, der som daggamle kyllinger kan sorteres i de to køn efter dunfarve eller svingfjerlængde. Den genetiske baggrund er her et enkelt, kønsbundet gen som fx tværstribning hos racen tværstribet plymouth rock, hvor hanekyllingerne har lysere dun, da de bærer genet for de lyse tværstriber i dobbelt dosis (hos fugle bærer hanner to ens kønskromosomer modsat forholdet hos fx mennesket).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claes Lundsteen, Jørgen Fris Jensen: kønsbunden nedarvning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113418