• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

partenogenese

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

partenogenese, jomfrufødsel, udvikling af et ubefrugtet æg til et nyt dyreindivid; om ukønnet formering hos planter, hvor fænomenet er vidt udbredt, se apomiksis, formering og partenokarpi.

Hos nogle dyrearter optræder kun hunner, og disses æg lader sig ikke befrugte, såkaldt obligatorisk partenogenese eller thelytoki. I andre tilfælde kan ægget udvikles enten med eller uden befrugtning, fakultativ partenogenese. Det ses fx hos de årevingede insekter (bier, hvepse, myrer m.m.), hvor befrugtede æg udvikles til dronninger eller arbejdere, mens ubefrugtede æg udvikles til hanner, også kaldet droner (såkaldt arrhenotoki).

Ordet partenogenese kommer af græsk parthenos 'jomfru' og -genese.

Hos flere dyregrupper ses et skifte mellem partenogenetiske og biseksuelle generationer, heterogoni. Hos galhvepse er der tale om et regelmæssigt skifte, mens fx bladlus kan have adskillige partenogenetiske generationer efter hinanden om sommeren. Et tilsvarende mønster ses hos hjuldyr og dafnier. Hos parasitter som fx ikter kan generationerne hos hhv. mellem- og slutvært have meget forskelligartet udseende og formeringsmåde.

Annonce

Partenogenese er vidt udbredt blandt hvirvelløse dyr og findes desuden spredt hos fisk, padder og krybdyr, men er aldrig set hos fugle og pattedyr. Da samtlige individer kan producere afkom, er partenogenese i princippet en dobbelt så effektiv forplantningsmåde som den især i dyreriget almindelige seksuelle formering, hvor kun halvdelen (hunnerne) føder nye individer. Når seksuel formering ikke desto mindre er dominerende, skyldes det formodentlig den store genetiske variation, der følger heraf, og dermed de større muligheder for at tilpasse sig miljøet.

Vedr. den kristologiske brug, se jomfrufødsel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Christensen: partenogenese i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139055