Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiskesygdomme

Oprindelig forfatter IDal Seneste forfatter Redaktionen

Fiskesygdomme. Vintersår hos ørred.

Fiskesygdomme. Vintersår hos ørred.

fiskesygdomme, omfatter ernærings- og miljøbetingede sygdomme samt infektionssygdomme. Hovedparten af sygdommene angriber både vildfisk, akvariefisk og opdrætsfisk og kan have stor økonomisk betydning.

Ernæringsbetingede sygdomme

Ernæringsbetingede sygdomme kan skyldes mangel på nødvendige næringsstoffer i foderet. B1-vitamin-mangel viser sig ved bevægelsesforstyrrelser, og mangel på C-vitamin giver skeletmisdannelser og dårlig sårheling. Hos regnbueørreder i opdræt kan forekomme svulstagtige forandringer i leveren, hepatoma, som skyldes aflatoksin produceret af skimmelsvampe i foderet.

Miljøbetingede sygdomme

Miljøbetingede sygdomme optræder, når der sker ændringer i miljøet. Faktorer som pH (surhedsgrad), salt, ilt, kuldioxid, organisk stof, partikulært stof og temperatur influerer på fiskens sundhed. Gælleforandringer forekommer ved opslæmning af partikulære elementer i vandet, ved dannelse af okker og ved høj ammoniakkoncentration. Forgiftninger forårsaget af kraftig algevækst kan være et problem i havbrug. Ved forureningsmonitering kan anvendes forskellige sygdomme som indikator for forureningen, fx skeletdeformiteter, tumorlignende forandringer som lymfocystis og papillomatose (blomkålssyge), ulcus-syndrom hos torsk og forårssårsygdom hos ål.

Annonce

Infektionssygdomme

Infektionssygdomme forårsages af bakterier, svampe, virus og parasitter. Bakterielle infektioner kan vise sig som blødninger i forskellige organer samt sårdannelser i huden. Furunkulose forårsages af bakterien Aeromonas salmonicida og medfører bylder (furunkler). Den giver store problemer ved opdræt af ørreder i havbrug. Rødmundsyge forårsages af Yersinia ruckeri. Angreb ses i dambrug og viser sig ved punktformige blødninger i de indre organer. Vibriose forårsages af Vibrio anguillarum, som er udbredt i havet; sygdommen optræder i havbrug. Infektioner med V. anguillarum forekommer endvidere hos vildtlevende fisk, hos ål kaldet rødsyge. Yngeldødelighedssyndrom eller vintersår forårsages af Flavobacterium psychrophilum og giver høj dødelighed hos ørredyngel i ferskvandsdambrug. Botulisme (fallitsyge) har som årsag type E-toksin fra Clostridium botulinum. Bakterien kan vokse i råddent materiale (fisk) på bunden af jorddamme og kan forgifte fiskene. Mykobakterier ses hos akvariefisk, her kaldet fisketuberkulose, og er påvist hos havfisk, både vildtlevende og i opdræt.

Svampeinfektioner

Svampeinfektioner forekommer meget almindeligt i dambrug og akvarier, hvor svækkede fisk let angribes. Det er som regel svampe af gruppen Saprolegnia. Infektion med svampen Ichthyophonus hoferi ses både hos ferskvands- og saltvandsfisk og er udbredt hos akvariefisk.

Virussygdomme

Virussygdomme har stor betydning ved produktion af fisk. Infektiøs pankreasnekrose (IPN) er overvejende en yngelsygdom i dambrug. Sygdommen forårsager øget dødelighed, ligevægtsproblemer, blødninger og kugleformet opsvulmet bug. Egtvedsyge (Viral Hæmorragisk Septikæmi, VHS) forekommer hos regnbueørred i dambrug og havbrug, hvor sygdommen har givet store problemer. I Danmark er sygdommens udbredelse reduceret via bekæmpelsesprogrammer.

Parasitære sygdomme

Parasitære sygdomme forårsages af såvel encellede (protozoer) som flercellede organismer. Udbredt hos akvariefisk findes flagellaten Oodinium, som giver forkølelsespletter. Almindeligt forekommende i dambrug og akvarier er ciliaterne Trichodina og Ichthyophthirius multifilis, også kaldet fiskedræber. Drejesyge, som forårsages af Myxosoma cerebralis, ses af og til i dambrug. Protozoen Pleistophora er årsag til neonsyge hos akvariefisk.

Blandt flercellede organismer findes en række snyltere, som fisken er vært for. Gælleikten Pseudodactylogyrus har givet store problemer i åleopdræt. En anden ikte, Gyrodactylus, anses for at være den primære årsag til høj dødelighed blandt lakseyngel i norske elve. Ikten Cryptocotyle lingua medfører sort pletsyge hos havfisk. I åleopdræt kan svømmeblæreorm, Anguillicola, forekomme. En rød rundorm, Camallanus, er en ret almindelig snylter i tarmen hos akvariefisk. Hos vildfisk, især torsk og fladfisk, findes fiskelus, som snylter på hud og gæller. De store problemer med lakselus, som bl.a. forekommer i Norge, ses ikke i Danmark.

Behandling

Behandling af fiskesygdomme sker enten ved at blande lægemidler i foderet, fx ved bakterielle infektioner, eller direkte i vandet, fx ved svampe- og ektoparasitære infektioner. Til bekæmpelse af virus har man endnu ingen effektiv behandling. Vaccination mod bakteriel infektion anvendes i stigende omfang bl.a. i havbrug.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Dalsgaard: fiskesygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76491