Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiskeri (historie)

Oprindelig forfatter PHolm Seneste forfatter Redaktionen

Fiskeri er sammen med jagt og indsamling af føde en af de ældste næringsformer. Forhistoriske folk fiskede i søer, floder og lavvandede kystnære farvande. Fiskeri har spillet en central rolle for menneskenes spredning og for opdagelsen og udforskningen af Jorden.

Efter sidste istid steg temperaturen i havene generelt, og i perioden ca. 6000-2000 f.Kr. var havtemperaturen et par grader højere end i dag, hvilket mange steder gjorde det muligt at drive fiskeri hele året. Analyser af skeletter fra danske fund viser, at kystbefolkningens føde altovervejende var sammensat af marine produkter, sæl, fisk, tang, skaldyr m.m. Som følge af fiskeriets dominerende betydning omtaler arkæologer de sidste årtusinder, før agerbruget slog igennem, som fiskerstenalderen (se Ertebølle-kulturen).

Fangstrejser bragte menneskene vidt omkring, og det er sandsynligt, at kulturelementer som de karakteristiske vesteuropæiske megalithøje spredtes langs kysterne på denne måde. Langs Nilen har man fundet bosættelser med store mængder fiskeben, og fund fra SØ-Asien fra omkring 6000 f.Kr. vidner om, at bosættelsen var forbundet med fiskeri samt indsamling af skaldyr; planteføde kom først efterhånden til. Keramikfund med snorebåndsmønstre her viser også hen til en kultur, der gjorde brug af net og liner. I den japanske Jomon-kultur spillede fiskeriet en voksende rolle i sammenhæng med den stigende havtemperatur omkring 6000 f.Kr. Studier af fiskeben i de velbevarede køkkenmøddinger viser, at japanske fiskere sejlede langt ud i Stillehavet allerede omkring 2000 f.Kr. I Polynesien var fiskeri den dominerende næringsform, hvilket sikkert havde stor betydning for de polynesiske folks vandringer. Særlig maoriernes kolonisering af New Zealand var baseret på en marin madkultur.

Annonce

I oldtidens Mesopotamien var hundredvis af fiskere omkring 2400 f.Kr. fuldtidsbeskæftiget i det sumeriske tempel i Lagash. Fisken blev tørret, saltet og lagret som forråd. Kilder fra Babylon omkring 1750 f.Kr. viser ligeledes, at fiskeri var meget betydningsfuldt, og i antikken var fisk også en særdeles vigtig fødekilde. Græske købmænd opbyggede en omfattende handel med fisk fra Det Asovske Hav og de russiske floder til hele det græske og senere det romerske marked. Fra romertiden har udgravninger påvist mange fiskedamme ved de romerske villaer, hvorved rigmænd sikrede sig let adgang til frisk fisk.

I tidlig europæisk middelalder var fiskeriet bundet til kysten og floderne. Omkring 1100 var der en betydelig eksport af tørret skrei, store torsk, fra Lofoten i Norge, og kort efter udviklede Nordeuropas første store arbejdsmarked sig omkring sildefiskeriet i Øresund med basis i Skanør og Falsterbo i Skåne. I midten af 1200-t. havde købmænd i de nordtyske hansestæder fået kontrol over disse fiskemarkeder ikke mindst pga. deres adgang til saltminerne i Lüneburg og dermed muligheden for at markedsføre gode saltede fisk på hele det kontinentale marked.

Det europæiske fiskemarked var i middelalderen begunstiget af den katolske faste, og med en stærkt forbedret konserveringsmetode, der gav silden en holdbarhed på et år fra nedsaltningen, steg prisen på fisk i senmiddelalderen til et meget højt niveau i forhold til kød og korn. De gode priser lokkede Europas fiskere længere ud på havet både mod syd og mod nord.

Portugisiske fiskere drev deres tunfangster ned langs Nordafrikas kyst, hvor fiskeriet blev begyndelsen til opdagelsesrejserne i 1400-t. Flamske og hollandske fiskere drev samtidig et omfattende sildefiskeri i Nordsøen, mens engelske fiskere gik efter torsk ved Island. Revolutionen i det havgående fiskeri blev dog udløst, da den italienske opdagelsesrejsende Giovanni Caboto i 1497 fandt de store fiskebanker ved Newfoundland. I 1600-t. lå både engelske, franske og spanske fiskere i tusindvis ved Nordamerikas kyster, og dette fiskeri blev grundlaget for den store sømandsbefolkning, som også kom til at levere mandskab til de voksende vesteuropæiske handels- og orlogsflåder.

Efter 1550 faldt fiskepriserne kraftigt i forhold til kød og korn. Den faldende efterspørgsel havde sammenhæng med Reformationen og protestanternes opgivelse af kødforbuddet i fastetiden. Tilbagegangen ramte især de nordeuropæiske kystbefolkninger hårdt; i Norge og Danmark blev mange fiskerbebyggelser således forladt og nedlagt. Fiskeriet i Nordamerika blev overtaget af en forarmet fastboende befolkning på Newfoundland og Nova Scotia, mens selve handelen med fisk fortsat foregik via europæiske skibe.

Først efter 1825 satte en prisstigning ind på fisk, som fik en mere langvarig karakter og medførte forbedrede levevilkår for en voksende fiskerbefolkning. Den gamle handel med tørsaltet fisk fortsatte med især leverancer til Sydeuropa og Sydamerika, men pga. nye forbedrede transportmuligheder opstod der i løbet af 1800-t. en stadigt voksende handel med frisk fisk. Jernbanerne gjorde det muligt at bringe fisken hurtigt frem til forbrugerne, og byernes voksende middelstand udgjorde et nyt købevilligt marked, ligesom den britiske arbejderklasses forbrug af billig fisk steg kraftigt fra ca. 1860, da et af verdens første fast food-markeder voksede frem i form af fish'n chips-butikker. Storbritanniens damptrawlfiskerflåde blev verdens største, og fiskebankerne blev søgt stadig længere mod nord fra Island til Det Arktiske Hav.

Som led i opgøret efter 2. Verdenskrig opsagde USA efter 1945 en række traktater med Japan, bl.a. for at beskytte sine kystnære resurser mod japanske fiskere, og fra 1949 begyndte Island gradvis at udvide sin fiskerizone. I hastig rækkefølge og under modstand fra især Storbritannien blev fiskerizonerne fra midten af 1970'erne frem til FNs havretskonvention i 1982 fastlagt til 200 sømil ud fra de fleste af verdens kyster.

Siden begyndelsen af 1980'erne er fiskehandelen blevet mere og mere globaliseret. Fiskerizoner og kvoteordninger er ganske vist blevet indført for at beskytte fiskebestande og nationale interesser, men store fiskeri- og handelsselskaber opererer over hele verden. De store oceangående fabrikstrawlere køber sig licens til at fiske især i den tredje verden, og fisk flyves hurtigt frem til de store markeder.

Samtidig er der sket en hastig centralisering af fryse- og filetselskaber. Mens fiskeri og fiskehandel endnu omkring 1950 var præget af små virksomhedsenheder, er erhvervet i dag præget af multinationale virksomheder, der hurtigt omstruktureres for at tilpasse sig ofte kaotiske politiske vilkår.

Læs mere om fiskeri.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holm: fiskeri (historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76456