Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiskeri (fiskefartøjernes historie)

Oprindelig forfatter PHolm Seneste forfatter Redaktionen

Fiskeri. Kystfisker fra Thy sejler ud fra den flade Strand ved Stenbjerg.

Fiskeri. Kystfisker fra Thy sejler ud fra den flade Strand ved Stenbjerg.

Kystnært fiskeri kan foregå fra simple åbne både, mens havgående fiskeri forudsætter specialbyggede fartøjer. Det nederlandske sildefiskeri i middelalderen foregik med doggers, dæksbåde med en mast, der kunne lægges ned, når skibet lod sildegarnene drive med strømmen. De britiske trawlere i 1800-t. var hurtige sejlere med en lille skarp stævn, såkaldte cutters eller smacks. Omkring 1880 fik trawlerne jernskrog og blev forsynet med dampmaskiner.

I Danmark fortsatte træbådstraditionen i trawl- og snurrevodsfiskeriet, og Indenrigsministeriet præmierede i 1880'erne udviklingen af små hurtige fartøjer, kuttere. Kutterne var oprindelig forsynet med dam, dvs. et lastrum med huller, således at frisk saltvand kunne holde rødspætterne i live. Som følge af længere fangstrejser fra ca. 1930 blev dammen opgivet og i større kuttere erstattet med isrum.

Fra ca. 1960 er fiskeskibe hovedsagelig blevet bygget enten som store stålskibe eller som små glasfiberfartøjer, mens træfartøjer er opgivet på grund af et stort vedligeholdelsesbehov. Pga. gode sejlegenskaber er mange danske trækuttere fra ca. 1970 blevet solgt som lystsejlere over hele Jorden.

Annonce

Læs mere om fiskeredskaber og om fiskeri i øvrigt

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holm: fiskeri (fiskefartøjernes historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76462