Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

industrifisk

Oprindelig forfatter EHof Seneste forfatter Redaktionen

industrifisk, fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie. Industrifiskeriet er især udviklet efter 2. Verdenskrig, hvor danske fiskere i Nordsøen har været foregangsmænd. På vore breddegrader fiskes der typisk efter tobis, brisling, blåhvilling og sperling. I de store verdensfiskerier især langs den sydamerikanske vestkyst ved Peru og Chile er det forskellige arter af ansjoser, hestemakreller og sardiner.

Industrifiskeriet har været udsat for megen kritik, bl.a. fordi der er bifangst af beskyttede arter, og fangsten stort set udelukkende anvendes til fremstilling af husdyrfoder i stedet for at bruges direkte til menneskets konsum. Herimod kan indvendes, at de pågældende fiskearter ikke egner sig til konsum, og et stop ville betyde mindre muligheder for fremstilling af foder til de husdyr, mennesket lever af. På verdensplan fanges der årlig ca. 50 mio. t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hoffmann: industrifisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97592