Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dambrug

Oprindelige forfattere BLMa, EHof og FBre Seneste forfatter BLMa

dambrug, anlæg til opdræt af fisk. I danske dambrug opdrættes regnbueørreder til konsum, og bæk- og havørreder samt laks til udsætning i naturen. I 1894 oprettede H.P. Smidt Nissen, Hvilestedgård ved Kolding, det første dambrug, og i 2013 var der ca. 230 ferskvandsdambrug ved jyske åløb. Damørrederne anvendes fortrinsvis til eksport, og i en årrække har Danmark været verdens største eksportør. I 2007 produceredes i Danmark ca. 30.000 t fisk.

Dambrug er anlagt, hvor der er ret til opstemning af et vandløb, fx ved gamle vandmøller, således at vandet kan gennemløbe dammene. Efter at have passeret et anlæg til vandrensning, dvs. et bundfældningsbassin og/eller mikrosigter, føres vandet tilbage til åen.

Om vinteren og foråret stryges æggene ud af de bedøvede moderfisk og befrugtes med afstrøgen sæd. Æggene lægges i klækkebakker med rindende vand, og efter 370 daggrader klækkes æggene. I den første tid ligger ynglen på bunden og ernærer sig af blommesækken. Når denne er opbrugt, svømmer ynglen til vandoverfladen og optager en smule luft til fyldning af svømmeblæren. Herefter overgår ynglen til livet i de frie vandmasser og tager føde til sig. Ynglen opdrættes i indendørs bassiner, da den må beskyttes mod sollys. Når fiskene er over 6 cm lange, udsættes de i damme.

Annonce

Til fodring anvendes foderpiller, der har fiskemel og -olie som væsentligste bestanddele. Foderet tildeles i afmålte rationer under hensyntagen til vandtemperaturen og ørredernes størrelse. I damme fodres vha. pendulautomater; fiskene puffer til pendulet, hvorved nogle foderpiller drysser ned i dammen. Dambrugeren bestemmer, hvor meget fiskene må æde, mens fiskene afgør, hvornår de vil æde.

Med jævne mellemrum udfiskes dammene, og ørrederne sorteres efter størrelse. Ved samme lejlighed rengøres dammene, og slammet oppumpes til et slambassin, hvorfra det senere udbringes til landbrugsarealer som jordforbedringsmiddel.

Til konsum sælges de fleste ørreder, når de er ca. 9-18 måneder gamle. Før salg sorteres de i forskellige størrelseskategorier (fx 200-300 g eller 300-500 g pr.stk.) og køres levende til ørredslagterier. Her bliver de renset og finsorteret, hvorefter de leveres i lynfrossen, fileteret eller varmrøget stand. Mange ørreder eksporteres dog levende, især til Tyskland. Der benyttes specielle transportbiler, som medfører store vandmængder og ren ilt. Lystfiskersøer (put and take) og havbrug aftager tillige store mængder levende ørreder.

Mange andre lande opdrætter ørreder, men oftest i støbte bassiner med mange individer tæt sammen. I Danmark har man til en vis grad bevaret det gamle system med store jorddamme. Herved sikres ørredernes bevægelsesfrihed, ligesom man kan opretholde et lavt individantal pr. m3 vand. I de seneste år er der dog etableret en del nye anlæg med cement- eller plastdamme med meget kontrollerede miljøforhold. Se også akvakultur.

Miljøpåvirkning

Dambrug påvirker vandløbene i en uheldig retning. De forurener, de spærrer for vandrefiskene, og de har ødelagt nogle af de allerbedste vandløbsstrækninger som levested for laks og ørreder: Opstuvningerne bagved dambrugenes opstemninger har forvandlet strækninger med godt fald, god strøm og grusbund til langsomt løbende vandløb med mudderbund. I 1960'erne og -70'erne var forureningen fra dambrug overordentlig stor. Vandet blev ikke renset, og fiskeekskrementer og foderrester strømmede ud. Ikke kun vandløbet blev forurenet, men også dambrug, der lå nedstrøms, blev skadet. Søer blev eutrofierede af næringsstoffer, især fosfor fra dambrugene. Hald Sø, Fårup Sø og Rørbæk Sø er eksempler, men i hvert fald Hald Sø er blevet ren igen, dels ved at dambruget er nedlagt, dels ved sø-restaurering, bl.a. aktiv iltning af bundvandet.

I 1980'erne kom der betydelige miljøforbedringer, bl.a. blev det forbudt at anvende vådfoder, dvs. hakket fisk, og i 1989 trådte dambrugsbekendtgørelsen i kraft. Heri er bl.a. krav om rensning gjort obligatorisk for alle dambrug. Desuden kom der grænser for, hvor meget foder dambrugerne må anvende, og der kom krav om foderets sammensætning og fodringens effektivitet; foderets mængde og kvalitet er et praktisk instrument til at styre forureningen af vandløbet. Siden 1989 er udledningen af fosfor fra dambrug faldet med 60%, og udledningen af kvælstof og organisk stof hver med 50%. Det har dog ikke stoppet forureningen. I bl.a. Kongeåen og Råsted Lilleå er der omkring årtusindskiftet i sommertiden konstateret store iltsvind, der kan strække sig mange km nedstrøms dambrugene. Et betydeligt forbrug af antibiotika og andre fremmedstoffer til at bekæmpe fiskesygdomme med bidrager også til forureningen. Et meget væsentligt miljøproblem er dambrugenes fysiske ændringer af vandløbene. Opstemningerne hindrer vandrefiskene i at komme op til gydestrækningerne oven for dambrugene. Hverken fisketrapper eller omløb har løst det problem tilfredsstillende. Også den anden vej er der problemer. Lakse- og havørredyngel, smolt, der følger strømmen på vej mod havet, svømmer i stort tal igennem stemmeværkets riste og ender inde i dammene.

I 2005 udløb dambrugernes mangeårige ret til at bruge åens vand. Deres brug betød, at den oprindelige å uden om dambrug havde meget lidt eller intet vand ("døde åstrækninger"). Forudsætningen for at få en ny indvindingstilladelse er, at der ledes en vandmængde i et løb uden om dambruget, der forbedrer mulighederne for, at vandrefiskene kan komme forbi dambruget på deres vej gennem åen. Det giver mindre vand til produktion i dambruget og er årsag til, at ret mange dambrug, især de mindre, opgives og fjernes. På denne måde er mange vandløb, bl.a. i Storå- og Skjern Å-systemet, blevet genskabt som levested for laks og havørreder. Ved andre åer, fx Fole Å i Ribe Å-systemet, bygges der en helt ny type dansk udviklede dambrug, såkaldte modeldambrug, der ikke bruger nær så meget vand som de traditionelle dambrug, og som ikke laver opstuvningszoner eller spærrer for vandrefiskene. Vandet, der bl.a. pumpes op fra omgivelserne, genbruges og renses. Udviklingen går i retning af færre, men større dambrug med formodentlig mindre miljøbelastning.

Administration af miljøforholdene ved dambrug ligger hos kommunerne. Se også Miljøbeskyttelsesloven.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Erik Hoffmann, Frank Bregnballe: dambrug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60730