Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ramin

Oprindelig forfatter LRa Seneste forfatter Redaktionen

ramin, veddet fra flere arter i slægten Gonystylus i familien Thymelaeaceae, især brugt om Gonystylus bancanus, et op til 30 m højt træ med en 15-20 m grenfri, lige stamme og en diameter på 40-60 cm, hjemmehørende i sumpskove i tropisk Østasien. Veddet er strågult, ensartet i farve og struktur og har siden 1950'erne vundet vid udbredelse, efterhånden som sumpskovene er blevet udnyttet. Det er let at bearbejde og bejdse til den ønskede farve og anvendes indendørs som rundstokke, lister, gulve og i møbelindustrien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Rastad: ramin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148513