Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stjernefrugt

Oprindelig forfatter MMHK Seneste forfatter Redaktionen

Stjernefrugt. Averrhoa carambola med grønne, umodne frugter. Det er et rigt forgrenet, oftest 6-9 m højt træ med kort stamme og hvide til pink blomster, der er samlet i klaser. De A- og C-vitaminrige frugter kan høstes 2-3 gange om året; den fremtrædende syrlige smag hos visse varieteter skyldes foruden C-vitamin (askorbinsyre) indholdet af oxalsyre.

stjernefrugt, karambol, frugten af et stedsegrønt træ, Averrhoa carambola, i surkløverfamilien, hjemmehørende i SØ-Asien og dyrket i mange tropiske områder. Frugten er 10-12 cm lang med 4-6 store ribber (vinger); den er gul til gyldenbrun ved modenhed. Den har en aromatisk, syrlig smag og spises rå, bruges til marmelade og juice eller skæres i karakteristiske, stjerneformede skiver til for eksempel frugtsalat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michel Mehlby Holst Kristensen: stjernefrugt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165170