Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bævresvampordenen

Oprindelig forfatter HKnu Seneste forfatter Redaktionen

bævresvampordenen, Tremellales, orden af gelatineagtige svampe med basidierne (de celler, hvor sporerne dannes) opdelt af tværvægge (septerede). I moderne forstand omfatter bævresvampordenen næsten kun slægten bævresvamp, Tremella, mens den tidligere betegnede de fleste gelatinøse svampe med septerede basidier. Udskilt er judasøreordenen, som nu omfatter de fleste af de tidligere bævresvampe, og som i modsætning til bævresvampene er rådsvampe.

Tremella er parasitiske svampe med repeterende sporer, dvs. at sporerne spirer med nye sporer. De udvikler ernæringshyfer (haustorier), som er celletråde, der trænger ind i værtens celler og optager næring. Der findes 17 danske arter. Se også svampe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Knudsen: bævresvampordenen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52971