Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ribes

Oprindelig forfatter SiLae Seneste forfatter Redaktionen

Ribes, planteslægt med ca. 150 arter i familien Grossulariaceae, naturligt udbredt i hele den nordlige tempererede zone og i Andesbjergene. Det er løvfældende buske med spredte, ofte lappede, hånd- eller fjerstrengede blade; flere arter har barktorne. Blomsterne sidder i klaser og er femtallige, bægeret er ofte stærkt farvet, mens kronbladene er små og uanseelige. Frugten er et bær.

Flere arter dyrkes som frugtbuske, fx ribs, solbær og stikkelsbær, eller som prydbuske, bl.a. fjeldribs, blodribs, guldribs.

Ordet ribes kommer via middellatin af arabisk rībās '(slags) rabarber'.

Ribes blev tidligere henført til sin egen familie, ribsfamilien (Ribesiaceae).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Simon Lægaard: Ribes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151320