Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Penicillium

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Penicillium. Øverst et udsnit af en koloni af Penicillium notatum, den art, som ledte Alexander Fleming til opdagelsen af penicillin. P. notatum ligner mange af de andre arter, som man bl.a. kan finde på gammelt brød. Nederst et scanning-elektronmikroskopisk fotografi af en Penicillium-art med sporeholdige strukturer (konidier, her gullige) for enden af svampetråde (blålige). Hver spore kan give ophav til en ny Penicillium-koloni. Forstørret ca. 200 gange.

Penicillium, penselskimmel, slægt af skimmelsvampe, som har fundet udstrakt anvendelse i medicinal- og fødevareindustrien.

Det bakteriedræbende stof penicillin udskilles af bl.a. Penicillium notatum og P. crysogenum (se også antibiotika og Alexander Fleming). Til bekæmpelse af svampeinfektioner som fx hudsvamp kan anvendes stoffet griseofulvin, som dannes af P. griseofulvum.

Ordet penicillium er nylatin, dim. af latin peniculus 'pensel, børste', dim. af penis 'hale'.

Til fremstilling af blåskimmeloste, fx roquefort og gorgonzola, anvendes P. roqueforti, der udskiller fedt- og proteinnedbrydende enzymer, heraf den karakteristiske aroma, mens P. camemberti benyttes til hvidskimmeloste, da dennes enzymer gør osten ensartet blød og giver den milde smag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Penicillium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140249