Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gitterblad

Oprindelig forfatter LH-N Seneste forfatter Redaktionen

gitterblad, Aponogeton, eneste slægt i familien Aponogetonaceae af enkimbladede planter med 56 arter. Vandplanten er udbredt i søer, vandløb og vådområder i Afrika syd for Sahara, på Madagaskar, i Indien og Sydøstasien, på Ny Guinea og i det nordlige Australien.

Gitterblad har stilkede blade med aflang, elliptisk, tydeligt netnervet bladplade, deraf navnet. Bladene udgår fra enden af en tyk knoldformet og stivelsesholdig jordstængel, som flere steder indsamles og spises. Gitterblad anvendes som akvarieplante.

Slægten tilhører skebladordenen. Se også dækfrøede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lauritz Holm-Nielsen: gitterblad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84137