Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lysichiton

Oprindelige forfattere LSer og NJac Seneste forfatter Redaktionen

Lysichiton, kæmpekalla, planteslægt med to arter i arumfamilien, udbredt fra det vestlige Nordamerika til NØ-Asien. Det er urter med underjordisk stængel og store, aflangt ovale blade, der fremkommer samtidig med blomstringen. Hylsterbladet danner en skede omkring den stilkede kolbe med tvekønnede blomster.

I Danmark har gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) forvildet sig hist og her. Den betragtes som invasiv og er på Naturstyrelsens observationsliste over uønskede arter.

Annonce

Navnet Lysichiton kommer af græsk lysis 'løsnen, opløsning' og chiton 'løs græsk klædedragt'; hentyder til, at kolben er adskilt fra hylsterbladet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Serritslev, Niels Jacobsen: Lysichiton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119510