Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

selleri

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter FiSoe

Knoldselleri.

Knoldselleri.

selleri, Apium graveolens, vild selleri, toårig urt i skærmplantefamilien, hjemmehørende langs kysterne i Europa, Nordafrika og Asien. I Danmark vokser vild selleri på strandenge og i strandsumpe, bl.a. i den sydlige del af landet. Planten er rig på æteriske olier, der giver en karakteristisk lugt og smag.

Vild selleri er en stamform til de to dyrkede varieteter: den mildt smagende bladselleri (blegselleri, Apium graveolens var. dulce), hvis bladstilke bruges som grøntsag, fx i Waldorfsalat, og frugter som krydderi, samt knoldselleri (A. graveolens var. rapaceum), der er en mere skarptsmagende variant, hvor roden og den nedre del af stængelen er opsvulmet til en knold, der bl.a. spises i supper.

Annonce

Ordet selleri kommer af nordital. dial. seleri, plur. af selero, af gr. selinon, samme ord som seline.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: selleri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157373