Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mærke

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

mærke, Sium, slægt i skærmplantefamilien med ca. 12 arter i nordligt tempererede områder. I Danmark forekommer en enkelt art, bredbladet mærke, Sium latifolium. Det er en meterhøj, flerårig urt, der vokser på våd, næringsrig bund ved fx søbredder. Om foråret udvikles undervandsblade, der er 2-3 gange fjersnitdelte med trådfine flige; de mellemste og øvre stængelblade har 4-8 par brede, savtakkede bladafsnit. Blomsterstanden er en dobbeltskærm med både storsvøb og småsvøb. Frugten er elliptisk med kraftige ribber.

Annonce

Plantens navn er samme ord som mærke 'afmærkning', idet planten ofte afmærker arealer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: mærke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129369