Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koriander

Oprindelig forfatter KL Seneste forfatter Redaktionen

Koriander.

Koriander.

koriander, Coriandrum sativum, enårig urt i skærmplantefamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet. De nøddeagtige delfrugter er næsten kuglerunde. Den grønne plante og de umodne frugter har en ubehagelig lugt, mens de modne frugter har en frisk, aromatisk duft og en lidt brændende smag; de bruges som krydderi, fx i brød og brændevin.

Ordet koriander kommer af lat. coriandrum, af gr. koriandron, måske sat i forbindelse med koris 'væggelus', efter lugten.

Koriander har været brugt på Kreta siden minoisk tid og er en af de "bitre urter", der spises ved den traditionelle jødiske påske. Arten er indslæbt hhv. forvildet i Danmark. Se også krydderurter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Larsen: koriander i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110122