• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gulerod

Oprindelige forfattere AStr og SKAn Seneste forfatter Redaktionen

Gulerødder har et højt indhold af betacaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin.

Gulerødder har et højt indhold af betacaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin.

gulerod, Daucus, slægt i skærmplantefamilien med ca. 20 arter især i Middelhavsområdet og tempererede egne af Asien. Det er en- eller toårige urter med pælerod, flere gange fjersnitdelte blade og blomster i dobbeltskærm. Storsvøbet er ofte veludviklet og fliget, og frugterne er forsynet med torne og hagebørster. Vilde former af almindelig gulerod, Daucus carota, er vidtudbredt i Syd- og Mellemeuropa. I Danmark er de sandsynligvis indslæbte, men nu almindelige i vejkanter og på tørre skrænter i de fleste egne.

Rodgrøntsagen gulerod

er den opsvulmede pælerod fra særlige sorter af Daucus carota. Karotte er navnet på en sortsgruppe med kugleformet rodopsvulmning. Guleroden bliver op til 30 cm lang og 5 cm tyk; den er holdbar og dermed let at opbevare. Den blev første gang dyrket i Europa eller Forasien. Til Danmark blev den indført af hollandske gartnere, som i 1500-t. blev hidkaldt af Christian 2. Gulerod er nu arealmæssigt Danmarks tredjestørste grøntsagskultur (efter kartoffel og ærter), målt i forbrug overgås den kun af kartoffel.

Vildtypen har en tynd, gullig rod, men er blevet forædlet over hvide og gule typer til orange. Farven hos de dyrkede sorter skyldes deres rige indhold af carotener, især betacaroten, som i menneskekroppen omdannes til A-vitamin. Gulerod anvendes rå, revet, kogt, evt. stegt eller til saft. Desuden benyttes den til produktion af farve, caroten og smagsstoffer til bl.a. fødevare- og konfektureindustrien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Susanne Klug-Andersen: gulerod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87130