Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

angelik

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Angelik. Skovangelik (Angelica sylvestris).

Angelik. Skovangelik (Angelica sylvestris).

angelik, Angelica, planteslægt med ca. 60 arter i skærmplantefamilien, findes hovedsagelig i tempererede områder på den nordlige halvkugle. Urterne er kraftige, op til 3 m høje og flerårige.

Ordet angelik kommer af latin angelica 'englelig' af angelus 'engel.

Skovangelik (Angelica sylvestris) er almindelig i Danmark på fugtige og skyggefulde steder. Kvan (Angelica archangelica) er sjælden på strandenge; underarten fjeldkvan vokser bl.a. i Norge og på Grønland; de unge skud er spiselige og kan bruges som brændevinskrydderi (se brændevin).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: angelik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37950