Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ahorn

Oprindelige forfattere LLan og Vedel Seneste forfatter Redaktionen

Ahorn.

Ahorn.

ahorn, ær, Acer pseudoplatanus, træ i slægten løn, der i danske skove kan blive ca. 35 m høj. Barken hos gamle træer skaller af i uregelmæssige flager. Ahorn blomstrer i maj efter løvspring, og de gulgrønne blomster sidder i hængende klaser på 6-12 cm. Frugten har to vinger, der står ud fra hinanden i en ret eller spids vinkel. Når frøene enkeltvis slipper moderplanten, roteres de af vingen og falder langsomt mod jorden; på den måde kan frøene spredes med vinden.

Ahorns naturlige udbredelsesområde er Mellemeuropa, Sydeuropas bjergegne og Vestasien. I dansk skovbrug blev træet indført fra Tyskland ca. 1765 af J.G. von Langen, men det var allerede tidligere plantet i parker. Pga. den rigelige frøsætning og effektive frøspredning har træet bredt sig til næsten alle løvskove på muldrig bund. Veddet anvendes til møbler, gulve, drejearbejder, køkkenredskaber og legetøj; den danske årshugst er 10.000-20.000 m3.

Ahorn.

Ahorn.

Med sin statelige vækst er ahorn et udbredt park- og gadetræ, der tåler byluft godt, og som dyrkes i flere forskellige varieteter.

Annonce

Se også nationalblomster.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Langschwager, Helge Vedel: ahorn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34371