Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cedrela

Oprindelige forfattere AStr og LRa Seneste forfatter Redaktionen

Cedrela, træslægt med 14 arter i familien Meliaceae; findes i tropisk Amerika. De har uligefinnede blade og fem-tallige blomster siddende i sammensatte klaser; frugten er en træagtig kapsel.

Veddet fra vestindisk ceder, cigarkassetræ, Cedrela odorata, kan i farve minde om mahogni, men har en grovere struktur, er lettere og har en behagelig cederagtig duft. I tropisk Amerika bruges det til mange formål, mens det i Europa bl.a. benyttes til cigarkasser og til konstruktion af kapsejladsbåde.

Annonce

Navnet er spansk, afledt af cedro, af latin (fra græsk) kedros 'ceder'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Lise Rastad: Cedrela i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55197