Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sandeltræ

Oprindelige forfattere IbFri og LRa Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25236/=ud_a_165794.mp3?revision=1

sandeltræ, Santalum, slægt af stedsegrønne træer i sandelfamilien med ca. 25 arter, udbredt fra Indien til Australien og Polynesien. De er halvsnyltere på rødder.

Arten sandeltræ (Santalum album) er et ca. 10 m højt træ, hjemmehørende i det sydlige Indien og dyrket mange steder i Sydøstasien. Veddet er lysebrunt til mørkebrunt med fin og jævn tekstur, holdbart og med varig duft.

Det massive træ bruges til udskæringer og drejeri. Spåner og træslib bruges til udvinding af sandeltræsolie, der anvendes til røgelse og i parfumeindustrien. Veddet bruges også ved traditionel ligbrænding i Indien.

Annonce

Vestindisk sandeltræ, der har næsten samme duft og anvendes i parfumeindustrien, kommer fra Amyris balsamifera.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis, Lise Rastad: sandeltræ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155233