Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

meldug

Oprindelige forfattere GCoN og HDis Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19457/=ud_a_164466.mp3?revision=1

meldug, svampeslægter, der omfatter arter med kuglerunde, lukkede frugtlegemer (1/2-1 mm i diameter), og som samles i meldugordenen, Erysiphales. Ordenens arter er parasitter på blade og unge skud af grønne planter, som kan synes støvede eller melede af de talrige konidier (afsnørede, ukønnede spredningsenheder), som svampene især danner først på sæsonen.

Egemeldug, Microsphaera quercina, er især almindelig på unge egetræer. Stikkelsbærdræber, Sphaerotheca mors-uvae, danner mørke overtræk på stikkelsbær, mens S. pannosa snylter på roser.

Svampeskader i korn

I korn er græssernes meldug, Erysiphe graminis, den almindeligste danske svampesygdom, og kemisk bekæmpelse med svampemidler er ofte nødvendig for at undgå udbyttetab. Der er sortsforskelle i modtagelighed, og forædlerne tilstræber at forædle resistente sorter. Der kan for det meste ikke ske smitte fra planteart til planteart; fx er smitte fra byg til bederoer ikke mulig.

Annonce

Meldugsvampen kan kun leve på levende planter. I korn overvintrer den på vintersæd og spildkorn, og der kan ske smitte fra vintersæd til vårsæd om foråret. Svampesporerne kan spredes med vinden over store afstande, bl.a. fra England og Tyskland til Danmark. Meldugangrebet udvikler sig hurtigst, hvis det er varmt, og svampen trives både i tørt og fugtigt vejr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Henry Dissing: meldug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123853