Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bægersvampordenen

Oprindelig forfatter HDis Seneste forfatter Redaktionen

bægersvampordenen, Pezizales, gruppe af sæksporesvampe med ca. 400 arter i Danmark. Mange foretrækker god, kalkholdig jord langs skovveje, på brandpletter eller gødning, visse slægter er knyttet til mosser, og enkelte vokser i nåleskove på sur jord; de findes i både arktisk-alpine og tropiske egne. Traditionelt har de været betragtet som en orden med overjordiske frugtlegemer, apothecier, hvor sporerne blev frigjort aktivt, idet sporesækken, ascus, åbnedes i toppen med et låg, operculum.

Underjordiske, lukkede ascotrøffelsvampe anses i moderne taksonomi som afledte af bægersvampeslægter. Trøflerne betragtes derfor som stærkt specialiserede bægersvampe; mange er mykorrhizadannere med bl.a. eg og hassel. Foruden ascotrøfler er morkler (Morchella, Verpa og Disciotis) højt værdsatte spisesvampe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Dissing: bægersvampordenen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52890