Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Taphrina

Oprindelig forfatter HDis Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/27895/=ud_a_69773.mp3?revision=1

Taphrina, (afledn. af gr. taphros 'grøft'), sækdug, slægt af sæksporesvampe omfattende ca. 100 arter, der lever som parasitter på bregner og frøplanter. Visse arter danner heksekoste på træer, fx Taphrina betulina på birk. Blommepung, T. pruni, snylter på kirsebær, blomme og hæg, og ferskenblæresyge skyldes T. deformans.

Misdannelsen af planterne skyldes, at svampen udskiller vækststoffer, som stimulerer værtsplanten til lokal, kraftig vækst. Slægtens medlemmer danner ikke frugtlegemer; sporerne sidder i asci, der udvikles i et væv på overfladen af værtsplanten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Dissing: Taphrina i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169891