Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

røn

Oprindelige forfattere IbFri og KIC Seneste forfatter Redaktionen

Røn. Tv. blomstrende og frugtbærende kviste. Øverst almindelig røn (Sorbus aucuparia); 1 den halvskærmformede frugtstand med modne delfrugter; 2 blomsterstand; 3 blomst med støvbærere og grifler. Nederst seljerøn, også kaldet bornholmsk røn (Sorbus intermedia); 4 frugtstand med modne delfrugter; 5 blomsterstand; 6 frugt med frugtkød, der omgiver stenkernen med flere frø, heraf to synlige. Th. silhuet af almindelig røn i vintertilstand. Træet, der i naturen er et pionertræ i åbne områder, fx skovlysninger eller moser, bliver kun 10-15 m højt og 30-50 år gammelt. Stammen er som regel lige og uden store sidegrene; kronen er ofte uregelmæssigt ægformet og ret åben.

Røn. Tv. blomstrende og frugtbærende kviste. Øverst almindelig røn (Sorbus aucuparia); 1 den halvskærmformede frugtstand med modne delfrugter; 2 blomsterstand; 3 blomst med støvbærere og grifler. Nederst seljerøn, også kaldet bornholmsk røn (Sorbus intermedia); 4 frugtstand med modne delfrugter; 5 blomsterstand; 6 frugt med frugtkød, der omgiver stenkernen med flere frø, heraf to synlige. Th. silhuet af almindelig røn i vintertilstand. Træet, der i naturen er et pionertræ i åbne områder, fx skovlysninger eller moser, bliver kun 10-15 m højt og 30-50 år gammelt. Stammen er som regel lige og uden store sidegrene; kronen er ofte uregelmæssigt ægformet og ret åben.

røn, Sorbus, planteslægt i underfamilien Amygdaloideae i rosenfamilien. Slægtens ca. 85 arter af løvfældende træer eller buske vokser i tempererede egne på den nordlige halvkugle. Mange arter danner krydsninger, og disse kan undertiden formere sig ved frø, der er udviklet uden befrugtning (apomiksis).

Bladene er spredte med fjersnitdelt eller mere eller mindre hel bladplade. Blomsterne sidder i halvskærm og er hvide eller cremefarvede, oversædige, med mange støvbærere og flere grifler. Frugten, kaldet rønnebær, er en orange til rødlig kernefrugt med nogle få frø, der spredes af fugle.

I Danmark findes to vildtvoksende arter, der formerer sig ved kønnet formering: almindelig røn, Sorbus aucuparia, der har fjersnitdelte blade og findes over hele landet i skove, krat og hegn, samt den i naturen meget sjældne tarmvrid-røn, S. torminalis, med groft savtakkede blade. På Bornholms klippeterræn findes tre apomiktiske arter: klipperøn, S. rupicola, med hele blade, seljerøn, S. intermedia, med fjerlappede blade og finsk røn, S. x hybrida, der formodentlig er opstået som krydsning mellem almindelig røn og klipperøn. Bladene af sidstnævnte er kun fjersnitdelte i den nederste del. De fleste arter plantes som vejtræer og i læhegn.

Annonce

Almindelig røn.

Almindelig røn.

Rønnebær kan anvendes til gelé eller syltetøj. Veddet har været anvendt til en række specielle formål, fx tommestokke, linealer samt til træskærerarbejder og indlagte arbejder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Friis, Knud Ib Christensen: røn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153927