Nælde. Stor nælde med talrige grenede blomsterstande (tv.); de små, vindbestøvede, enkønnede blomster er tvebo, dvs. planterne bærer enten han- eller hunblomster i modsætning til liden nælde, der er sambo, dvs. har han- og hunblomster på samme plante. Th. en underjordisk udløber med to skud; de lange, underjordiske udløbere er årsagen til, at stor nælde eller brændenælde, som den også kaldes, kan være et besværligt ukrudt, der er vanskeligt at udrydde.

.

Nælde, Urtica, slægt af en- eller flerårige urteagtige planter i nældefamilien med ca. 50 arter udbredt over hele verden, heraf flest i den nordlige halvkugles tempererede egne; i Europa findes otte arter, især i Middelhavsegnene. Bladene er modsatte med store fodflige og talrige brændehår. Flere arter spises; de plukkes i det tidlige forår, hvor brændehår ikke er udviklet. Fibrene, bastfibre, blev tidligere udnyttet til tekstilfremstilling, bl.a. til vævning af netteldug.

I Danmark findes to arter, der er almindeligt udbredt over hele landet. Den ene er den enårige liden nælde (Urtica urens), der findes som ukrudtsplante på agerjord og i haver. Den anden er den flerårige stor nælde (U. dioica), også kaldet brændenælde, der findes på velgødede og mindre intensivt dyrkede steder i haver, langs hegn og vejkanter samt i elle- og askeskove, hvor arten formodes at være naturligt forekommende. En tredje art, sumpnælde (U. kioviensis), er fundet i rørsump og fugtig ellesump nogle få steder langs østkysten af Storebælt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig