Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

løvefod

Oprindelig forfatter SiLae Seneste forfatter Redaktionen

Løvefod (Alchemilla vulgaris).

Løvefod (Alchemilla vulgaris).

løvefod, Alchemilla, planteslægt med ca. 250 arter i rosenfamilien, hjemmehørende i den nordlige tempererede zone og i tropiske bjerge. Det er urter og halvbuske med oftest grundstillede blade med kredsrunde bladplader. Blomsterne sidder i store toppe. Den enkelte blomst er lille med fire bægerblade (kronblade mangler) og fire støvblade. Frugten er en lille nød.

Alchemilla vulgaris, som bl.a. findes i Danmark, består af flere hundrede småarter, som formeres ved apomiksis. Mange af arterne udskiller om natten vanddråber fra kirtler i bladranden (se dråbedannelse).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Simon Lægaard: løvefod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119928